Abstinensbehandling

Professionel hjælp til behandling af abstinenser 


Abstinenser som følge af misbrug, med enten alkohol, kokain, hash eller andre stemningsændrende substanser, kan være ganske ubehagelige, farlige og i værste fald livstruende. 


Hvis man oplever ubehagelige abstinenser når man stopper brugen af alkohol, kokain eller andre stoffer, er det vigtigt at få professionel hjælp.


Man kan få hjælp til abstinenser gennem medicinsk afrusning og abstinensbehandling og som supplement kan NADA-Øreakupunktur også hjælpe til at lindre smertefulde abstinenser og give ro på krop og tanker.  

Hvad er abstinenser? 


Abstinenser er fysiske og psykiske lidelser, der kan komme, som følge af et misbrug. Abstinenser opstår hvis man vælger at holde en pause eller forsøger at være afholdene fra det stof eller de ting man misbruger. F.eks. alkohol, kokain eller andre stoffer, men der kan også være abstinenser fra ludomani, overspisning, sexafhængighed og andre afhængigheder.


Abstinens betyder afholdenhed, og er altså noget der opstår når man stopper med brugen af stoffer eller andre ting som man er blevet en afhængig af.


Hvad vil det sige at have abstinenser?


At have abstinenser fra enten alkohol-, kokain-, hash- eller stofmisbrug, betyder at man mærker nogle abstinenssymptomer i større eller mindre grad, når man stopper misbruget og er afholdene.  


Hvordan føles abstinenser?


Abstinenser kan være både fysiske og psykiske og de kan føles meget forskelligt. De kan i nogle tilfælde være af mindre betydning og i andre tilfælde være ganske smertefulde og ubehagelige.


Det afhænger meget af hvor stort et misbrug der har været, hvor mange år har det stået på? hvor meget man har indtaget/brugt af sit stof hver dag? og hvor meget der er misbrugt i perioden lige op til man er afholdene. 


Der vil være forskel på hvordan abstinenser kan føles, alt efter hvilket misbrug du har.


Nogle misbrug kommer stort set kun med psykiske abstinenser og andre misbrug som f.eks. alkohol, kokain og hash, kan komme med både fysiske og psykiske abstinenser.


Fysiske abstinenssymptomer kan f.eks. være, rysten, rastløshed, hovedpine, kvalme og opkast, svedeture, hjertebanken og mere alvorlige kan være kramper og delirium.


Psykiske abstinenssymptomer kan f.eks. være, søvnbesvær, angst, depression, tristhed, indre uro, paranoia og nervøsitet.


Her kan du læser mere om:



Hvornår får man abstinenser?


Typisk vil abstinenserne indtræffe mellem 6-24 timer efter du har drukket, røget eller taget kokain, stoffer sidst. I nogle tilfælde kan der opstå sen-abstinenser og det vil typisk være ved misbrug af medicin som f.eks., Benzodiazepiner eller morfin præparater.


Hvorfor får man abstinenser?


Abstinenser er hjernens og kroppens reaktion på, at din alkoholpromille, hash depot eller kokain niveau falder, og du er ved at blive ædru og clean.


Er det farligt at tage en "kold tyrker"?


Ubehandlede abstinenssymptomer ("kold tyrker") bør ikke finde sted og det kan være meget farligt og i værste fald med døden til følge. 


Hvorfor er abstinensbehandling vigtig?


Abstinenser bør behandles akut og intensivt. Ubehandlede abstinenssymptomer vil øge risikoen for at få endnu større abstinenssymptomer i fremtiden, give kramper og delirium tremens.


Ubehandlede abstinenser vil ofte føre til at misbrugeren igen, falder tilbage i misbruget.

Hvordan behandler man abstinenser?

Behandling af abstinenssymptomer vil altid være en sundhedsfaglig opgave og medicin til behandling af abstinenssymptomer skal udskrives af en autoriseret læge. Klienter skal vurderes af en sygeplejerske eller læge.


Til abstinensbehandling af de meget ubehagelige og til tider farlige fysiske abstinenser, vil man typisk behandle medicinsk, med benzodiazepiner i form af Risolid eller Klopoxid. Det er en beroligende medicin, som ligger en dæmper på de kraftige abstinenser og giver kroppen ro. 


En abstinensbehandling til vil typisk tage 3-7 dage, hvor man allerede trapper ned i medicin fra dag 2 af. Hvor mange dage i alt, afhænger af, hvor kraftige abstinenser der er tale om. Man vil typisk lave en abstinensscore flere gange dagligt.


Langt de fleste fysiske abstinenser vil være væk efter 5 dage og nogle hurtigere end det.


De psykiske abstinenser kræver ofte en længere intensiv behandling i form af enten ambulant behandling eller døgnbehandling


NADA-Øreakupunktur kan være et rigtig godt supplement til afrusning og abstinensbehandling.


Det er meget vigtigt at man efter endt afrusning eller abstinensbehandling får professionel hjælp til at komme godt ud af sit misbrug. 


Hjælp i form af kognitiv adfærdsterapi, undervisning, foredrag, forandringsopgaver, gruppeterapi og andet. Det vil også have en stor positiv effekt at involvere familie eller andre pårørende i form af familiesamtaler og familiebehandling.


Her kan du læse mere om vores:


Hvordan får man hjælp til abstinensbehandling?

Hvis man oplever almindelige abstinenssymptomer som hjertebanken, svedeture, rysten, og søvnproblemer, skal man kontakte egen læge eller vagtlæge på 1813. Ved kramper eller akut forværring ring altid 112.


Abstinenser er et symptom på stort misbrug og afhængighed af alkohol, kokain, hash, medicin eller andre stoffer og hvis du oplever abstinenser, når du ændrer dine misbrugsvaner, kan det være et tegn på, at du har brug for professionel misbrugsbehandling for at genvinde din kontrol over liv og dit misbrug.


I vores misbrugscenter er vi altid klar med rådgivning på 9340 4567 til hvordan du kan få hjælp. 

anders nebelong

Gratis professionel hjælp og rådgivning

Ring til os døgnet rundt, 100% anonymt


Alkoholmisbrug, stofmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug, pårørende, afvænning

Alkoholbehandling, misbrugsbehandling, hjælp til pårørende, alkoholvaner, antabus.

Sjælland, København, Amager

Vi hjælper hele vejen!

Anders Nebelong, Behandlingsansvarlig København