Hvornår er man alkoholiker?

Alkoholisme


Hvornår kan man vide at der er et problem?


Hvad er symptomerne på et alkoholmisbrug?


Drikker jeg bare for meget? Har jeg et alkoholproblem?


Er jeg virkelig alkoholiker?


Her kan du få hjælp og rådgivning, og læse om tegn, adfærd og symptomer på alkoholisme 


Du kan altid ringe til os,

og få gratis rådgivning.

Hvad er en alkoholiker?

Jeg har ikke noget alkohol misbrug!


Jeg har ikke noget alkoholproblem. Jeg passer jo mit arbejde, drikker kun når jeg har fri. Jeg nyder alkohol og drikker ikke for meget.

Jeg kan sagtens sige stop/stoppe når det passer mig.

Jeg er ikke alkoholiseret som de andre du ser på bænken.


Dette hører vi rigtig tit og for langt de fleste er ord som dranker, alkoholiker, alkohol misbrug, alkohol afhængig ikke særlig positive. 

Det er faktisk desværre stadig for rigtig mange enormt tabubelagt.

Derfor er det meget almindeligt for langt de fleste som bliver konfronteret med dette, af enten familien, pårørende, arbejdet eller andre relationer, at gå i forsvarsposition, og gøre alt for ikke at få denne titel over hovedet!


Hvis du som pårørende læser dette, kan du med stor fordel læse vores afsnit for pårørende inden du konfronterer eller taler med den du har kær, som du mener drikker for meget.


Når vi i A Misbrugsbehandling taler om alkoholisme har det intet at gøre med,

boligforhold, titel, status, økonomi, parforhold, uddannelse, mm.


Det har faktisk heller ikke særlig meget af gøre med, hvor meget man drikker, eller hvornår man drikker.


Langt de fleste vi har i vores behandling er "ganske almindelige mennesker" med arbejde, familie, venner, bolig, mm.


Det som det handler om, er det adfærd, tanker, følelser og konsekvenser ens drikkeri eller alkohol misbrug medfører. Hvordan det påvirker en selv og ens nærmeste.


Som alkoholiker har man en sygdom, der gør at man fortsætter drikkeriet trods disse negative konsekvenser. 


Der er som ofte behov for professionel hjælp! i form af:


Alkohol behandling og i nogle tilfælde også alkohol afvænning. 

Symptomer på alkoholisme

ICD-10


Verdenssundhedsorganisationen WHO har lavet denne diagnosesamling ICD-10 med diagnostiske kriterier:

Storforbrug 


Er ikke defineret i ICD-10, men er defineret som et forbrug, der for alkohol overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse - 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd.

 

Skadeligt alkohol misbrug - ICD-10 F10.1:


  • Fysisk eller psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)
  • Skaden klart påviselig
  • Varighed mindst en måned eller gentagne gange indenfor 1 år
  • Opfylder ikke kriterierne i F10.2 (herunder) til F10.9 (abstinenser, delirium, psykose, psykisk lidelse m.v.)

 

Afhængighed/Alkoholisme - ICD-10 F10.2:


  • Mindst 3 af følgende 6 diagnostiske kriterier skal være opfyldt, sammenhængende i mindst én måned eller gentagne gange indenfor de seneste 12 måneder:


Trang


  • Et stærkt ønske om eller følelse af tvang til at indtage alkohol / stoffer (abnorm trang til alkohol / stoffer - engelsk "craving")


Kontroltab


  • Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen af alkohol / stoffer


Abstinenser


  • Udvikling af abstinenssymptomer, når alkohol- / stofindtagelsen stopper eller nedsættes (tremor, sved, uro m.fl.), eller indtagelse af alkohol / stoffer for at ophæve eller undgå abstinenssymptomer (abstinenser)


Toleransudvikling


  • Det vil sige indtagelse af større og større mængder alkohol / stoffer for at opnå den samme effekt


Dominerende rolle


  • Med hensyn til prioritering og tidsforbrug. Dette indebærer tiltagende tilsidesættelse af andre glæder og interesser på grund af indtagelse af alkohol / stoffer, og et øget forbrug af tid på indtagelse af alkohol / stoffer og til at komme sig over alkoholens / stoffernes virkning (nedsat social funktion pga. alkoholindtagelse / stofindtagelse)


Fortsat brug


  • Mod bedre viden - det vil sige fortsættelse med brug af alkohol / stoffer på trods af erkendt skadevirkning eller viden om klare, skadelige konsekvenser af alkoholindtagelse / stofindtagelse


Læs om vores alkoholbehandling her


Andre symptomer


Der kan også være andre symptomer du bør være opmærksom på som:


Drikke alkohol for at slukke elller flygte fra ubehagelige følelser


  • At bruge alkoholen som en slags mediciniering, mod angst, stress, søvnløshed, følelser, kan være et tegn på alkoholisme.


Drikker alene


  • For langt de fleste er alkoholindtagelse forbundet med hygge, fest, brullup og andre sjove begivenheden. Hvis man drikker alene er det et tydeligt tegn på at man kan være afhængig af alkohol 


Ændre adfærd og personlighed når man er beruset


  • Mange alkoholikere oplever selv eller bliver konfronteret med at de skifter personlighed når de drikker.  


Skjuler alkohol og drikker i det skjulte


  • Alkoholiker vil ofte gradvist begynde at skjule deres alkoholoverforbrug og alkoholvaner, ved at gemme flasker, drikke når andre ikke ser det. lyve om deres drikkeri.


Blackouts


  • For en alkoholiker kan det være meget almindeligt at få blackouts. Blackouts der gør at man ikke kan huske hvad man har sagt eller gjort i stiutationer hvor man har været påvirket. Det kan være alt fra få minutter til hele dage, man ikke kan huske.


Svigt og brudte løfter


  • Når man bliver konfronteret med sit alkoholforbrug, lover man at bedsætte forbruget eller stoppe helt. Men man er ikke istand til at gøre det. Mange oplever også at alkoholen begynder at styre ens liv mere og mere.


Psykisk og fysisk trang 


  • Når man begynder at få trang til at drikke i forskellige situationer hvor man normalt ikke ville drikke. Når der dagen derpå begynder at være lidt uro i kroppen og f.eks. rystende hænder, er et tegn på alkoholisme.


Hvornår skal man nedsætte sit alkoholforbrug?


Sundhedsstyrelsens generelle alkohol anbefalinger:


  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred.


  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld.


  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.


  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14 om ugen som kvinde og 21 genstande om ugen som mand.


  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed.


  • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld.


  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol.


Meget ofte vil det være fornuftigt at nedsætte sit alkoholforbug ligeså snart man begynder at tænke over hvor meget man drikker.


Når man begynder at lave aftaler med sig selv eller andre om hvor man skal drikke og hvornår man skal drikke. 


Når ens familie, nære relationer, omgangskreds bygynder at være bekymret for ens drikkeri, er der som regel altid noget om snakken!


Langt de fleste med et almindeligt "sundt" forhold til alkohol, bruger meget lidt eller næsten ingen tid på at tænke på alkohol, hvornår, hvor meget o.s.v. 

Det har ikke den store betydning for dem, om der er alkohol involveret eller ej.

De har heller ikke problemer med at sige

NEJ TAK!

Gratis professionel hjælp og rådgivning

Ring til os døgnet rundt, 100% anonymt


Alkoholmisbrug, stofmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug, pårørende, alkoholafvænning

Alkoholbehandling, misbrugsbehandling, hjælp til pårørende, alkoholvaner, antabus.

Sjælland, København, Amager

Vi hjælper hele vejen!

Anders Nebelong, Behandlingsansvarlig København

Er alkoholisme arveligt?


Der er forsket meget i alkoholisme / afhængighed, og det handler naturligvis på ingen måder om manglende handlekraft eller viljestyrke! Så hvorfor kan vi ikke bare stoppe med at drikke eller bruge?


Når sygdommen er aktiv, er det en kombination af en psykisk besættelse og en adfærdsmæssig forstyrrelse.


Herunder et udpluk af forklaringsmodeller for hvorfor eller hvordan man bliver alkoholiker / afhængig:

Arv

Genforskning – herunder tvillingestudier - tyder på, at sygdommen kan være arvelig, og at man derigennem kan være mere disponeret i forhold til at udvikle og aktivere sygdommen.

En genetisk prædisposition kan betyde, at du har op til 4 gange så stor sandsynlighed for at udvikle sygdommen.


Så helt uretfærdigt kan du altså have et større eller mindre anlæg for at udvikle sygdommen.


Den sociale arv


Som børn lærer vi af de omgivelser, vi vokser op i og tager vores erfaringer med ind ungdoms- og voksenlivet. Vi kan eksempelvis ’arve’ vores forældres alkoholforbrug ved at kopiere deres alkoholvaner.


Forskere har vist, at højt alkoholforbrug hos forældre er forbundet med tidligere alkoholdebut og større alkoholforbrug hos deres børn i ungdomsårene.


Vores alkoholvaner bliver også påvirket af, hvem vi omgås og hvilken rolle alkohol har der.

Nogle drikker eksempelvis sjældent eller aldrig, fordi de dyrker elitesport. 


Andre føler sig presset af venner til at drikke mere end, de ønsker.


Vores omgivelser kan derfor virke beskyttende eller belastende for udviklingen af alkoholproblemer eller afhængighed.

Det gælder uanset om, vi er født med gener, som gør os sårbare for alkohol.

Diskussionen om arv og miljø


  • Forskere er i dag enige om, at alkoholproblemer og afhængighed både skyldes genetisk arv og socialt miljø


  • Cirka 50% af alkoholafhængighed skyldes genetik, ifølge forskere

Alkoholskader


Alkohol er i bund og grund et opløsningsmiddel, en slags gift som påvirker både krop, psyke og omgivelser. Både på den korte og lange bane.


Omkring 3.000 danskere dør hvert år pga. alkohol, som den primære eller medvirkende årsag.


Det kan have store konsekvenser at drikke mere end det der er andbefalet fra sundhedsstyrelsen, da du udsætter din krop og psyke for en alvorlig belastning.


7 genstande om ugen for kvinder

og

14 genstande om ugen for mænd


Et intens, kort alkoholforbrug kan medfører akutte virkninger og konsekvenser, som ofte kun varer meget kort,

og kan blandt andet mærkes i form af tømmermænd.


Derimod kan indtag af alkohol over en længere periode medføre kroniske virkninger og konsekvenser.

Både psykisk og fysisk.

Sygdomme og lidelser der over en længere tid kan udvikle sig til skrumpelever og forskellige kræftsygdomme, angst, depression og mange flere.


Det kan skade hjernen og nervesystemet.

Alkohol skader din krop

  • Demens og hjernebøldning
  • Depression og angst
  • Kræft i mund og hals
  • Brystkræft
  • Svag hjerte-muskel
  • Fosterskader
  • Fedtlever
  • Skrumpelever
  • Kræft i leveren
  • Nedsat potens og fertilitet
  • Betændelse bugspytkirtel
  • Forhøjet blodtryk

Faktisk kan alkohol knyttes til 200 forskellige sygdomme