For en hashryger som er aktiv i sit misbrug, vil det altid være svært og om ikke umuligt selv at træffe den gode beslutning, om at søge hjælp eller gå i behandling.
Se her på siden hvordan kan du motivere en hashryger til dette?
I langt de fleste tilfælde er det familie, venner, kollegaer, chefen eller andre nære relationer, der hjælper misbrugeren med at søge hjælp.
I langt de fleste tilfælde vil en hashryger/misbruger der bliver konfronteret med sit problem, gå i forsvarsposition og benægte misbrugets alvor.
Misbrugeren vil ofte benægte at omfanget af hash ikke er så stort som der bliver lagt op til.
Ved bland andet at sige, at den pårørende overdriver, eller sige "det har jeg styr på" og misbrugeren vil prøve at slå det hen og tale om andre ting eller skyde igen med beskyldninger.
Ofte vil de også love ting for at undgå behandling og hjælp, som:
Dette er altid tomme løfter og vil sjældent holde særlig længe, hvis de overhovedet holder!
Andre kan reagere ved at blive aggressive, skyde igen og starte skænderier.
De vil som udgangspunkt kæmpe for deres ret til at kunne ryge eller bruge hash.
Det hele er en forsvarsmekanisme, en slags kamp fra misbrugeren om at fortsat kunne bruge hashen i fremtiden.
Som misbruger af hash er hjernen ofte så påvirket, opsat og koncentreret om at få den næste rus, joint at alt andet bliver fejet væk.
Derfor vil de fleste pårørende opleve at det er yderst vanskeligt og mange vil mene umuligt at få motiveret en misbruger af hash til at få hjælp og komme i behandling.
Men mange har held med at få misbrugeren til at tage en samtale med os hos A Misbrug, hvis det er helt uforpligtende!
Alkoholmisbrug, stofmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug, pårørende, afvænning
Alkoholbehandling, misbrugsbehandling, hjælp til pårørende, alkoholvaner, antabus.
Sjælland, København, Amager
Vi hjælper hele vejen!
Anders Nebelong, Behandlingsansvarlig København
1. Kontakt os
Du kan altid kontakte A Misbrug inden du eller i konfronterer misbrugeren. Det er altid fornuftigt at søge så meget som muligt råd og vejledning før snakken skal tages. Det er vigtigt, at du har sat dig ind i, hvad du vil motivere til og hvad det indebærer.
2. Jo flere, jo bedre
Man kan næsten ikke være for mange til denne samtale. Det skal naturligvis være familie og meget nære relationer. men jo flere, jo bedre vil chancen være for at få misbrugeren i behandling. Det er vigtigt, at alle deltagere er enige om målet og enige om, hvordan konfrontationen skal foregå. Det er bedst, at alle mødes før og taler sammen, inden misbrugeren konfronteres.
3. Tidspunkt
Få det gjort hurtigt. Gå ikke og vent på bedre tider, de kommer meget sjældent. Et misbrug bliver som udgangspunkt altid værre og værre. Konfronter dog ikke som udgangspunkt hashrygeren, når vedkommende er påvirket eller meget påvirket. Derfor er morgenen det bedste tidspunkt for mange at tage snakken.
4. Forberedelse
Vær klædt på til samtalen og forbered altid det du skal sige (gælder for alle der deltager). Du/i kan med fordel skrive det ned eller have lavet nogle stikord, så du er sikker på, at du får sagt alt det, du ønsker at sige. Jeg anbefaler altid at skrive ned i brevform og så læse det op samtalen.
5. Eksempler
Præsenter hvorfor du mener der er et misbrug med helt klare eksempler på episoder, oplevelser og adfærd, der har været meget negativt og uacceptabelt. Eksempelvis svigt, løgne, kørsel i påvirket tilstand, svingende humør, ubehagelig opførsel, misvedligeholdte aftaler, svingende præstationer mm.
6. Dine følelser
Forklar hvad dette betyder for dig, børnene og andre i familien, og hvordan det påvirker jer alle. Forklar hvilke følelser det bringer op i dig og det er vigtigt, at du kommunikerer klart og tydeligt. Som f.eks. Jeg bliver ked af det, når du er påvirket, især når du er sammen med børnene, det gør mig faktisk bange. Jeg bliver flov og utryg, når du møder beruset op til fødselsdage eller andre begivenheder. Jeg bliver vred, frustreret, irriteret og ked af det, når du ikke overholder vores aftaler.
7. Fremtid
Fortæl om hvad du savner og hvordan du ser jeres fremtid, såfremt hashmisbrugeren får hjælp og går i behandling.
8. Ingen diskussion
Det er vigtigt, at du ikke går ind i en diskussion med misbrugeren, om hvor meget personen drikker, ryger eller andet, og om personen er afhængig eller ej. Bliv på din egen banehalvdel og fortæl hvordan du gerne vil have det.
9. Ét behandlingssted
Er det besluttet at stille krav om behandling, er det vigtigt, at der ikke bliver forhandlet om, hvilken behandling der skal vælges. Det er derfor vigtigt at have undersøgt, hvor og hvornår behandlingen skal foregå
og have en klar aftale med behandlingsstedet herom.
10. Stil et ultimatum
Inden du starter processen, skal du have gjort dig delt klart hvilke konsekvenser, du er parat til at sætte handling på, hvis misbrugeren fravælger behandling.
Copyright © A Misbrugsbehandling Alle rettigheder forbeholdes
Anders Nebelong ApS Cvr.nr. 42197688