Hvornår er man hashmisbruger?

Hvornår har man et behandlingskrævende misbrug eller afhængighed af hash/cannabis


Hvordan ved man om ens forbrug af hash eller cannabis er blevet til et overforbrug, misbrug eller en decideret hashafhængighed?


Der er altid risiko forbundet med stemningsændrende substanser og hash/cannabis er bestemt ikke undtaget her. 


For selv om mange danskere nyder hash relativt risikofrit, findes der samtidig mange, som oplever at hashen fylder for meget og påvirket ens liv negativt.  

Hvornår bliver et forbrug af hash til et misbrug?

Cannabis/hash er det mest brugte illegale stof i Danmark og internationalt. Det har været brugt i Danmark siden 1960, men har i andre dele af verden eksisteret i flere hundrede år. 


Rygning er desværre meget udbredt blandt unge mennesker i Danmark og de fleste oplever en stor følelse ro og velbehag når de ryger. Denne behagelige følelse gør, at mange bliver forført eller fristet til at bruge/ryge hash mere ofte og til flere forskellige situationer og begivenheder. 


Vi hører fra mange af de unge, at det ofte starter som en social ting blandt venner og at det kan være svært at sige nej. Hurtigt kommer ens venner og netværk til at bestå af personer som ryger cannabis/hash. Hvilket ofte gør det endnu sværere for nogle at stoppe eller sige stop, da de så nemt vil føle sig udenfor og ensomme. 


For dem som ryger ofte og udvikler et hashmisbrug vil forbruget typisk stige stille og roligt og der begynder at komme flere og flere negative konsekvenser, som følge af misbruget. Når man har udviklet et hashmisbrug vil der også være mange bivirkninger og når man prøver at stoppe vil der ofte være ubehagelige abstinenser, som gør det rigtig svært at holde op.


Rygning er for langt de fleste den fortrukne måde at indtage cannabis/hash på. Det kaldes ofte en joint eller en spliff. Men der findes også mange andre måder at indtage cannabis/hash på, som f.eks. bong chillum, pibe og det kan faktisk også spises i form af hashkager eller andet bagværk.


Hvis man læser om cannabis/hash på sundhed.dk kan man læse at det faktisk er ca. 10% af dem som ryger hash, der bliver afhængige af cannabis/hash og derved udvikler et cannabismisbrug. Dertil viser det sig også at indholdet af THC som er det psykoaktive stof, der binder sig receptorerne i hjernen, bliver højere og højere. Faktisk er indholdet af THC i cannabis/hash steget fra ca. 8% i 2000 til ca. 25% i 2016, hvilket er en meget kraftig stigning.


Der er indikationer på, at højere koncentrationer af stoffet THC øger faren for afhængighed, øger faren for hashpsykose, og har en stærkere negativ virkning på korttidshukommelsen.


Derfor er det ikke helt unaturligt at vi hos A Misbrugsbehandling, får mange henvendelser på fra personer med misbrug eller afhængighed af cannabis/hash og fra pårørende. Det er heller ikke unormalt at vi har unge mennesker helt ned til 14 og 15-årsalderen i behandling for hash/cannabismisbrug.

Hvornår har man et misbrug af cannabis/hash?


Der findes en række tegn og symptomer på hashmisbrug, men hvornår er der egentlig tale om et problem, misbrug eller en afhængighed, som kræver professionel behandling?


Misbrug og afhængighed af stemningsændrende substanser, som hash, alkohol, medicin og stoffer, har længe været anerkendt som en sygdom hos verdenssundhedsorganisationen WHO og der findes 6 diagnostiske kriterier, som definerer om man har et misbrug eller en afhængighed af hash/cannabis. Der vil være tale om et behandlingskrævende misbrug hvis 3 eller flere af disse 6 kriterier er opfyldt.


For at kunne svare ja og derved opfylde kriterierne, skal man sammenhængende i mindst én måned eller gentagne gange indenfor de seneste 12 måneder have oplevet:


 

1. Trang


Et stærkt ønske om eller følelse af tvang til at bruge eller ryge cannabis/hash (abnorm trang til cannabis/hash)


2. Kontroltab


Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen/rygningen af cannabis/hash


Vi får ofte af vide fra personer med misbrug af hash/cannabis, at de tit lavede en aftale med sig selv om ikke at ryge, eller kun at ryge lidt, denne dag. Men trods disse løfter blev der alligevel røget og nogle gange også mere end aftalt


3. Abstinenser


Udvikling af abstinenssymptomer, når man nedsætter forbruget eller stopper med at ryge hash/cannabis (humørsvingninger, uro, søvnproblemer, rastløshed, irritation, vrede, intense drømme/mareridt, svedeture mm.), eller at man ryger igen for at ophæve eller undgå abstinenssymptomer (abstinenser)


4. Toleransudvikling


Det vil sige indtagelse af større og større mængder hash/cannabis skal til for at opnå den samme effekt


5. Dominerende rolle


Med hensyn til prioritering og tidsforbrug. Dette indebærer tiltagende tilsidesættelse af andre glæder og interesser på grund af indtagelse/rygning af cannabis/hash, og et øget forbrug af tid på indtagelse og rygning af hash/cannabis og til at komme sig over hashens virkning (nedsat social funktion pga. hashrygning)


6. Fortsat brug


Mod bedre viden - det vil sige fortsættelse med brug af hash/cannabis på trods af erkendt skadevirkning eller viden om klare, skadelige konsekvenser af hashrygning og cannabis rygning


Hvis du opfylder få eller flere af disse kriterier bør du søge professionel hjælp!

Hvordan får man hjælp til et misbrug af hash/cannabis?


Når først forbruget stiger og misbruget udvikler sig, og man har svært ved selv at sige stop eller stoppe helt med brugen af hash/cannabis, så har man brug for hjælp. 


Hos A Misbrugsbehandling kan vi hjælpe gennem vores behandlingscenter til et liv uden stofmisbrug og hashafhængighed.


Vi kan hjælpe dig, hvis du er pårørende til en hash misbruger. Vi kan komme med rådgivning og hjælp til hvordan du kan motivere en hash misbruger til behandling


Vi kan også hjælpe dig, som har problemer med at styre forbruget af hash. Sammen kan vi lave en udredning og finde den hashafvænning og behandling der passer bedst til netop dig. Det hele er helt anonymt.


Vi har mere end 20 års erfaring inden behandling af misbrug og hjælp til pårørende. Vi er alle selv tidligere misbrugere og ved præcis hvordan det er at have et misbrug. Vi ved også hvordan man kommer ud af det igen.

Gratis professionel hjælp og rådgivning

Ring til os døgnet rundt, 100% anonymt


Alkoholmisbrug, stofmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug, pårørende, alkoholafvænning

Alkoholbehandling, misbrugsbehandling, hjælp til pårørende, alkoholvaner, antabus.

Sjælland, København, Amager

Vi hjælper hele vejen!

Anders Nebelong, Behandlingsansvarlig København