Fakta om kokain

information og fakta viden om kokain 


kokain kommer fra Sydamerika og har været kendt for sin euforiserende virkning i tusinde år.

  

Brugen af kokain er stigende blandt de unge mennesker i Danmark og SST's rapport Narkotika på Gadeplan, viser at kokain i 2018 stof for hele 73% af de stoffer som blev konfiskeret i pulverform på gaden.

 

Tal fra kokainprøver viser også at renheden af kokain fra 2014 og op til 2018 er steget kraftigt, hvilket kan være medvirkende til at endnu flere bliver afhængige af stoffet.


På gadeplan bliver kokain solgt i 2 former, den ene er i pulver form, kaldet kokainklorid og bliver ofte sniffet af brugeren og den anden er rene kokainkrystaller også kaldet crack.

Hvordan fremstiller man kokain?


Kokain kommer fra Sydamerika og størstedelen af det kokain der bliver solgt i EU, er fra Columbia. Efter kokainbladende er blevet høstet og tørret, kommer bladende igennem en proces, hvor de bliver tilsat nogle forskellige kemikalier. Det kan være kemikalier som benzin, petrolium eller svovlsyre.


Herefter bliver stoffet blandet op med andre produkter, som koffein, sukker arter og der er desværre også fundet mange andre farlige produkter, som er blevet brugt til at blande kokain op med. Tilsætningsstoffer som Levamisol, hvilket er et ormemiddel, som kan have mange uheldige bivirkninger, Phenacetin, som er et smertestillende tilsætningsstof, Procain, lokalbedøvende stof og man har også hørt at der er blevet brugt andre farlige stoffer som blandt andet rottegift.

Hvad gør kokain ved en?


Kokain er et euforiserende stof, som giver overvældende følelse og lykke og velbehag. Kokainen virker stimulerende på centralnervesystemet og udløser store mængder af dopamin, som er hjernes lykkestof.


Når rusen af kokain indtræffer, stiger ens blodtryk og kropstemperatur, puls og vejrtrækning bliver hurtigere og man vil få en følelse af energi, velvære, behag og selvsikkerhed. 


Ved indtagelse af kokain vil man ikke føle sult, tørst eller træthed og man kan drikke store mængder alkohol uden rigtig at mærke effekten fra alkoholen. Dette kan være rigtig farligt da man kan risikere at få en kokain- eller alkoholforgiftning.


Efter ca. 50 minutter vil kokainrusen være aftagende og man vil ofte få trang til mere. Kokain er meget farligt og vanedannende og man kan hurtigt udvikle et kokainmisbrug eller en kokainafhængighed. Kokain kan være skyld i mange sygdomme og for tidlig død.

Hvad koster kokain?


Kokain er desværre blevet mere almindeligt og let tilgængeligt i nattelivet og hvor kokain for mange år siden kunne koste op til 2000,- kr. for et gram, kan man i dag få det helt ned til 500,- kr. for et gram. 


Så hvor kokain før var meget jetset og for de mere velhavende, er det nu nede i en prisklasse som gør, at det er langt mere almindeligt for flere.

Hvorfor bliver man afhængig af kokain?


Kokain kan give et sus eller en rus som for mange vil føles helt fantastisk. En følelse af "at kunne gå på vandet" selvtilfredshed og stort velbehag. 


Kokain booster vores belønningssystem ved at frigive store mængder af dopamin og man vil derfor få en overvældende følelse af lykke og velbehag. 


Når man kunstigt booster vores belønningssystem med kokain og frigiver store mængder dopamin, sker der en kemisk reaktion i hjernen som påvirker ens nerver, sanser og receptorer, hvilket gør at man ikke er i stand til at producere den samme mængde dopamin som tidligere og kokain vil nu være en af de eneste måder, hvorpå man kan få udløst dopamin igen. Man vil på mange måder føle sig deprimeret eller nedstemt indtil der igen tages kokain.


Det påvirker ens hjerne for altid og kan også have mange andre bivirkninger. Ens hukommelse vil aldrig glemme suset eller den gode rus fra kokainen og man vil derfor ved afhængighed have trang til stoffet i større eller mindre grad, resten af livet. 

Hvad gør man hvis man bliver afhængig af kokain?


Hvis man oplever kontroltab, magtesløshed, abstinenser eller andre negative ting ved brug af kokain, er det vigtigt at søge hjælp så hurtig som mulig. Det er vigtigt at få hjælp til afvænning og behandling så tidligt som muligt


Du kan også læse om hvornår er man kokain misbruger og hvis du som pårørende til en kokain misbruger ønsker hjælp til hvordan motiverer du en kokain misbruger til hjælp og behandling




Du kan ringe til vores misbrugscenter døgnet rundt på 9340 4567 og få hjælp og rådgivning om kokain, stofmisbrug og alkoholmisbrug.

FÅ HJÆLP ALLEREDE NU!

Gratis professionel hjælp og rådgivning

Ring til os døgnet rundt, 100% anonymt


Vi kan hjælpe med råd og vejleding om misbrugs- og alkoholbehandling i hele Danmark.


Alkoholmisbrug, stofmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug, pårørende, afvænning

Alkoholbehandling, stofbehandling, misbrugsbehandling, hjælp til pårørende, alkoholvaner, antabus, center for misbrugsbehandling, misbrugscenter.


Sjælland, København, Amager

Vi hjælper hele vejen!

Anders Nebelong, Behandlingsansvarlig København