Hvordan motiverer du en alkoholiker? Hjælp til pårørende

Sådan motiverer du en alkoholiker

For en aktiv alkoholiker er det næsten altid umuligt selv at træffe den gode beslutning om at gå i behandling.

Så hvordan kan man motivere til dette?

Det spørgsmål får vi ofte fra pårørende, der ringer til os.

I langt de fleste tilfælde er det familie, venner, kollegaer, chefen eller andre nære relationer, der hjælper misbrugeren med at søge hjælp.

Sådan vil alkoholikeren reagere

I langt de fleste tilfælde vil en alkoholiker, der bliver konfronteret med sit drikkeri/alkoholproblem, gå i forsvarsposition og benægte misbrugets alvor.

Personen vil oftest benægte, at omfanget af drikkeriet er så stort, som der bliver lagt op til ved f.eks. at mene, at de pårørende overdriver.

Vedkommende kan også sige “det har jeg styr på”, og ofte vil de prøve at slå det hen og tale om noget andet.

Ofte vil de også love ting for at undgå behandling og hjælp, f.eks.:

  • At holde en lang pause
  • Holde pauser fra de venner, der drikker
  • At holde drikkeriet til weekender
  • At sige stop/stoppe helt med at drikke
  • Andet for at undgå behandling.

 

Dette er altid tomme løfter, og de vil sjældent holde længe, hvis de overhovedet holder! Andre kan reagere ved at blive aggressive og starte skænderier. De vil kæmpe for deres ret til at kunne drikke alkohol.

I bund og grund er det hele en forsvarsmekanisme, en slags kamp fra misbrugeren/alkoholikeren om at fortsat kunne drikke videre!

Som aktiv alkoholiker er hjernen ofte så påvirket, opsat og koncentreret om at få den næste drink, at alt andet bliver fejet væk.

Derfor vil de fleste pårørende opleve, at det er yderst vanskeligt – mange vil mene umuligt – at få motiveret en alkoholiker til at få hjælp og komme i behandling.

Faktisk ser vi, at mange har held med at få misbrugeren til at tage en samtale med os, hvis det er helt uforpligtende!

Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Gratis og helt uforpligtende samtale

Vi hjælper altid med en sådan samtale.

Du kan også tage vores alkoholtest her, for at se om du eller en pårørende har tegn og symptomer på alkoholisme.

Gratis professionel hjælp og rådgivning
Ring til os døgnet rundt, 100% anonymt

Alkoholmisbrug, stofmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug, pårørende, afvænning. Alkoholbehandling, stofbehandling, misbrugsbehandling, hjælp til pårørende, alkoholvaner, antabus. center for misbrugsbehandling, misbrugscenter.

Sjælland, København, Amager
Vi hjælper hele vejen!

Anders Nebelong, Behandlingsansvarlig København

Sådan konfronterer du bedst en alkoholiker

Du kan kontakte A Misbrugsbehandling døgnet rundt, inden du eller I konfronterer misbrugeren – uanset om du ønsker deltagelse eller ej.

Det er altid fornuftigt at få råd og vejledning før, og det er vigtigt, at du har sat dig ind i, hvad professionel behandling indebærer.

Desto bedre du er forberedt og klædt på til det, desto større er chancen for succes.

Jo flere pårørende, der deltager i interventionen, desto større vil chancen være for at få misbrugeren i behandling.

Det er vigtigt, at alle deltagere er enige om målet og enige om, hvordan konfrontationen skal foregå.

Det er altid bedst, at alle mødes før og taler sammen, inden misbrugeren konfronteres.

Få det gjort og vent ikke på bedre tider.

Konfronter dog som udgangspunkt ikke misbrugeren, når vedkommende er påvirket.

Det er ofte bedst at tage snakken tidligt på dagen.

Forbered dig godt på, hvad du vil sige.

Du kan med fordel skrive det ned eller have lavet nogle stikord, så du er sikker på, at du får sagt alt det, du ønsker at sige.

Præsenter misbrugeren for helt klare eksempler på episoder, oplevelser og anden adfærd, der gentagne gange er fundet uacceptabelt.

Eksempelvis svigt, løgne, spirituskørsel, svingende humør, ubehagelig opførsel, misvedligeholdte aftaler, svingende præstationer mm.

Forklar hvordan misbruget påvirker dig, børnene og andre i familien. Det er meget vigtigt, at du kommunikerer klart og tydeligt.

Sig f.eks.:

  • Jeg bliver enormt bange og ked af det, når du er påvirket, mens du er sammen med børnene
  • Jeg bliver rigtig flov og utryg, når du møder beruset op til familie fødselsdage
  • Jeg bliver frustreret, vred og ked af det, når du ikke overholder vores aftaler.

Fortæl om, hvad du savner, og hvordan du ser jeres fremtid, såfremt misbrugeren går i behandling.

Det er vigtigt, at du ikke går ind i en diskussion med misbrugeren om, hvor meget personen drikker, ryger eller andet, og om personen er afhængig eller ej.

Er det besluttet at stille krav om behandling, er det vigtigt, at der ikke bliver forhandlet om, hvilken behandling der skal vælges.

Det er derfor vigtigt at have undersøgt, hvor og hvornår behandlingen skal foregå – og have en klar aftale med et behandlingscenter herom.

Inden du starter processen, skal du have gjort dig klart, hvilke konsekvenser du er parat til at sætte handling på, hvis alkoholikeren fravælger behandling.

Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Et alkoholmisbrug påvirker hele familien

Et alkoholmisbrug er ikke kun et personligt problem. Det påvirker hele familien, venner, arbejde og andre nære relationer.

Mange gange påvirker det endda de pårørende meget mere end misbrugeren selv, og især for børn kan det få negative konsekvenser resten af livet. 

Derfor har familien også ret til at gribe ind og forlange, at misbrugeren skal få hjælp!

Vi står altid klar med hjælp hos A Misbrugsbehandling og tilbyder også behandling til familie og pårørende.

Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Kontakt os anonymt i dag

=