Stofmisbrug

Få professionel hjælp til et liv uden stoffer

Psykiske lidelser og belastende livsvilkår kan være medvirkende til, at mennesker udvikler et stofmisbrug af hårde stoffer eller beroligende medicin. Et stofmisbrug kan både udvikle sig til en psykisk og en fysisk afhængighed.

Sociale- og kulturelle forhold spiller en stor rolle for, hvilke rusmidler der er tilgængelige på gaden og i bylivet.

Har man et stofmisbrug af f.eks. hash eller amfetamin, er der behov for professionel hjælp og et ambulant behandlingstilbud til at stoppe med at tage stoffet.

Hvad er et stofmisbrug?

Et stofmisbrug er en gentagen adfærd, som er kendetegnet ved at have et forbrug eller brugsmønster af et rusmiddel eller et lægemiddel, der medfører fysisk, psykisk eller social skade.

For at forstå unge mennesker og omfanget af deres rusmiddelforbrug, kan det være nyttigt at se på, om forbruget er en enkeltstående begivenhed, eller om der er et gentagelsesmønster.

Desuden skal man se på, om misbruget blandt unge afstedkommer negative følgevirkninger socialt, skole, uddannelses- og jobmæssigt, fysisk og/eller psykisk.

Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Hvornår har man et stofmisbrug?

Langt de fleste med et stofmisbrug eller en afhængighed bruger som udgangspunkt “kun” stofferne i weekender. Men et sådan “weekendmisbrug” af stoffer kan have store negative konsekvenser hele ugen.

Et stofmisbrug eller en afhængighed handler ikke kun om, hvor meget, hvornår eller hvordan man bruger stoffer. Det handler i høj grad også om de negative konsekvenser, et stofmisbrug har med sig.

WHO’s godkendte ICD-10 skala opstiller kriterier for et misbrug. 

Mindst 3 af følgende 6 diagnostiske kriterier skal være opfyldt, sammenhængende i mindst én måned eller gentagne gange inden for de seneste 12 måneder:

  1. Du oplever fysisk eller psykisk at trang til stoffer
  2. Du har svært ved at stoppe eller nedsætte dit forbrug af stoffer
  3. Du har abstinenser, som holder op, når du indtager stoffer – Dette vil ofte være psykiske abstinenser som, ustabilitet, uro, humørsvinger, mistro, paranoia, let til vrede, angst og frustration, som man bliver påvirket af i en eller flere dage, efter man har taget stoffer. De fysiske kan opleves som, kramper, hovedpine, diare, fysisk uro, rysten, feber
  4. Dit forbrug stiger over en længere periode – mængden af stoffer ved samme begivenhed øges
  5. Du prioriterer dit liv efter, om du kan tage stoffer – for eksempel til arrangementer og i weekender
  6. Du tager stoffer, selvom dit forbrug skader dig eller din nærmeste pårørende, psykisk og/ eller fysisk

 

Kan du nikke genkendende til flere af disse 6 kriterier, bør du opsøge professionel behandling og hjælp til at komme væk fra misbruget.

I vores behandlingscenter kan du få svar på spørgsmål om stofmisbrug, blandingsmisbrug og medicinmisbrug, og vi kan sammen se på hvilken behandling, der vil være den bedste for dig og din familie.

Vi tilbyder ambulant behandling udenfor normal arbejdstid og døgnbehandling i naturskønne omgivelser ved Vejle. Vi står gerne for kørsel til vores døgnbehandling, hvis man ikke selv har mulighed.

Er et stofmisbrug farligt?

Et stofmisbrug er farligt, da misbrugeren kan i værste fald ende med at dø af sit stofmisbrug. Dødsårsagerne er meget forskellige og som regel afhængig af hvilket rusmiddelmisbrug, der er tale om.

I 2018 mistede 252 misbrugere i Danmark livet som følge af narkotika som hash, amfetamin, speed eller kokain. Langt de fleste undgår dødsfald, men der er stadig store konsekvenser.

Et stofmisbrug går ud over hele familien, arbejde og andre nære relationer. Stofmisbruget giver desuden store samfundsmæssige problemer og store udgifter i Danmark.

I Sundhedsstyrelsens rapport om genstandsgrænser, er det anført, at ca. 24 % af trafikulykker med dødelig udgang er alkohol- eller stofrelateret.

Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Andre tegn og symptomer på et stofmisbrug

Ved indtagelse af stoffer sker der en række ændringer af normale psykologiske funktioner, dog meget afhængig af hvilket rusmiddel, der indtages. Fælles er dog et løftet stemningsleje med øget velvære.

Morfinlignende stoffer og cannabis virker sløvende, mens centralstimulerende stoffer fører til øget legemlig aktivitet og øget taletrang.

Ved regelmæssig brug i nogen tid kan der optræde stofmisbrug og afhængighed, der viser sig ved:

  • En stærk trang og lyst til at indtage stofferne
  • Man tilsidesætter andre forhold i dagligdagen for at få fat i sit rusmiddel.
  • Når man forsøger at stoppe, får man abstinenser fra kroppen som f.eks. uro, svedtendens og smerter i maven
  • Som misbruget udvikler sig, må du efterhånden tage en større mængde af stoffet for at opnå en rus
  • Forløbet kan og vil ofte variere meget, men som udgangspunkt vil der være gode perioder, hvor misbruget er under kontrol, og dårlige perioder, hvor misbruget er ude af kontrol

 

Har man udviklet stofmisbrug, er forløbet langvarigt og præget af mange følgetilstande, som f.eks.:

  • Dårligt helbred
  • Nedsat arbejdsevne
  • Dårlig økonomi

 

Der vil altid være behov for professionel hjælp på den ene eller den anden måde.

Få professionel hjælp til et stofmisbrug

Hvis du oplever problemer og negative konsekvenser ved brug af stoffer, alkohol, hash eller andet, er det vigtigt at få professionel hjælp i form af stofbehandling eller misbrugsbehandling.

Et problem, misbrug eller afhængighed af stoffer vil aldrig gå over af sig selv.

Hvis du som pårørende kender en med et stofmisbrug, er det vigtigt du søger professionel hjælp til, hvordan du bedst muligt kan motivere en stofmisbruger til at gå i behandling.

Psykiske og fysiske tegn og symptomer på stofmisbrug

Der er ikke langt fra brug ved festlige lejligheder til stofafhængighed. En stofafhængighed kan komme meget hurtigt og vil vise som en psykisk og fysisk afhængighed.

Langt de fleste stoffer, vi ser på gaden og i nattelivet, er stærkt vanedannende. Det betyder, at en evt. afvænning af stoffer kan blive en vanskelig opgave, som kun de færreste kan klare på egen hånd.

Når man er afhængig af stoffer eller andet, tager man det fordi man har en voldsom trang til stoffet. Denne trang kan både være psykisk og fysisk.

 

Psykisk stofafhængighed

En psykisk afhængighed af stoffer er kendetegnet ved, at man har stærke cravings, en stærk trang, efter den følelse af behag, velvære og tilfredsstillelse, som ens stof/stoffet giver en.

Når hjernen ikke bliver påvirkes af stoffet, kan man ofte opleve psykisk ustabilitet i form af tristhed, depression, uro, frustration, angst, irritation og vrede.

 

Fysisk stofafhængighed

Ligesom hjernen vænner sig til at blive påvirket, vænner kroppen sig også til stoffets påvirkning, hvilket for mange betyder, at de kan opleve fysiske symptomer på stofafhængighed og medicin.

Det kan f.eks. være rysten, fysisk uro, feberkrampe, hovedpine og diarre, når stoffet ikke er til stede i kroppen.

Den fysiske og psykiske stofafhængighed kan betyde, at afvænning af stoffer skal ske gradvist i stedet for at stoppe helt fra den ene dag til den anden.

Det er en af grundene til, at de fleste, som er afhængige af stoffer, har brug for hjælp til at stoppe.

Gratis professionel hjælp og rådgivning
Ring til os døgnet rundt, 100% anonymt

Alkoholmisbrug, stofmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug, pårørende, afvænning. Alkoholbehandling, stofbehandling, misbrugsbehandling, hjælp til pårørende, alkoholvaner, antabus. center for misbrugsbehandling, misbrugscenter.

Sjælland, København, Amager
Vi hjælper hele vejen!

Anders Nebelong, Behandlingsansvarlig København

Kontakt os anonymt i dag

=