Behandling af stofmisbrug

Få professionel hjælp og behandling af et stofmisbrug

Vi kan tilbyde en 100 % anonym stofbehandling, som foregår udenfor normal arbejdstid. 

Vi er alle professionelle misbrugsbehandlere, som har erfaring med misbrug på egen krop. Vi ved derfor præcis, hvordan det er at have et misbrugsproblem og en afhængighed.

Vi ved også, hvordan man kommer ud af det igen. Hos os er du og din familie i centrum. Vi brænder for at hjælpe mennesker ud af alkohol- og stofmisbrug.

Gennemtestet og effektiv behandling af stofmisbrug

Har du eller en af dine nærmeste pårørende et stofmisbrug, kan A Misbrugsbehandling hjælpe. Vi har mere end 20 års erfaring i stofmisbrugsbehandling, hjælp og rådgivning til familie og pårørende.

Hos os møder du altid et team af professionelle misbrugsbehandlere, som har egne personlige erfaringer med stofmisbrug. Vi ved derfor præcis, hvordan man kommer ud af misbruget igen.

Gennem vores behandlingscenter tilbyder vi en gennemtestet og effektiv stofbehandling, som hjælper dig ud af dit misbrug og tilbage til et normalt liv uden stoffer.

Vi kan hjælpe med alle slags misbrug som f.eks. et kokainmisbrug, hashmisbrug, alkoholmisbrug og blandingsmisbrug, hvilket desværre er meget normalt.

Behandling af stofmisbrug hos A Misbrugsbehandling kan deles op i fire trin:

  1. Forsamtale
  2. Primær stofmisbrugsbehandling
  3. Familiesamtale
  4. Efterbehandling (tilvalg)

 

Et stofmisbrug er et behandlingskrævende problem. Til forsamtalen ser vi sammen på dit behandlingsbehov, din nuværende situation, og hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dig.

Det hele er 100 % anonymt – uden registrering nogle steder.

Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Slip fra af dit alkoholmisbrug ...

De varmeste anbefalinger herfra til Lars fra A misbrugsbehandling.

Han har med sin erfaring og gennem personlige samtaler ændret mit liv og mit syn på livet. Mit forbrug af alkohol var desværre, især i mine weekender, stukket af. Efter et forløb med Lars er jeg i dag en meget taknemmelig og helt ædru mand, der kan være til for dem der betyder allermest for mig, min familie. Går du med overvejelser om dit eget forbrug af alkohol er for stort, så tro mig, så er der “noget om snakken”. Ræk ud til Lars, han kan og vil hjælpe dig til et langt bedre og dejligt ædrueligt liv…

Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Hele forløbet igennem har været ..

Hele forløbet igennem har været lærerigt, hjælpende, og generelt et rart sted at være, hvor man kunne føle sig tryg og være sikker på du bliver taget seriøst og kunne åbne sig op. Lars, som person er helt vildt rolig og meget professionel, han har selv meget erfaring inde for emnet, og det gør stor forskel. I starten var jeg bange for om jeg kunne tage imod hjælpen, og jeg havde lidt mistet troen på det. Men der jeg trådte ind i lokalet første gang, kunne jeg allerde mærke, da jeg tog hjem at det var det helt rigtige sted. Jeg er meget taknemlig for at Lars og behandlingen, har været så god. Lars gav mig troen tilbage på livet, og på der kunne skabes forandring og bedring. Det er en livsstilsændring, og hvis man er klar til at gøre noget for det, så skal Lars og behandlingen nok sørge for resten.

Behandling af stofmisbrug hos A Misbrugsbehandling

Hos A Misbrugsbehandling er vores behandling af stofmisbrug ambulant og hvor man udenfor normal arbejdstid, kan få hjælp til at komme ud af sit stofmisbrug.

Det betyder, at stofmisbrugeren fortsat kan passe sit arbejde og bo hjemme ved familien, samtidig med at vedkommende modtager behandlingen.

At kunne passe sine daglige opgaver har ofte en stor positiv effekt i behandlingen, da man kan blive boende hjemme i vante omgivelser, mens man er i behandling.

Behandlingsforløbet varer normalt 6-7 uger, og indeholder følgende:

Vi underviser i:

  • Positiv forandring
  • Forandringscirklen
  • Vaner
  • Kognitiv adfærdsterapi
  • Livet uden et stofmisbrug

Vi holder foredrag om:

  • Følelser
  • Vaner
  • Stofmisbrug
  • Livet som clean
  • Hvordan vi bliver kognitivt påvirket af et misbrug

Hver gang mødes vi i gruppen og deler erfaringer, opgaver og taler om, hvilke udfordringer og hvad der har været godt siden sidst.

Gennem hele forløbet får man personlig udvikling, opgaver og kognitiv adfærdsterapi, som er med til at styrke ens motivation, selvindsigt, ressourcer og muligheder for et liv uden stoffer.

Familiesamtalen giver familien og de nærmeste pårørende muligheder for at få talt ud om alt det svære og alt det, der måske aldrig er blevet sagt.

En familiesamtale er en positiv og rørende oplevelse, som har til hensigt at samle familien endnu mere, og sammen kigge fremad mod det nye liv uden misbrug af stoffer.

Når man er færdig med sin primære behandling af stofmisbrug, vil man have mulighed for at blive tilmeldt vores efterbehandling, som er i hele 12 måneder.

Vi har en rigtig lang efterbehandling, fordi det giver de bedste muligheder for at komme godt ud af sit stofmisbrug.

Hør om Niklas vej til behandling

Hør om Thomas stofbehandling

Akut behandling af stofmisbrug

Hos os kan du starte din behandling med det samme. Vi ved, hvor vigtigt det er for misbrugeren at komme i gang med stofmisbrugsbehandlingen, så snart beslutningen er taget.

Du kan altid kontakte os på telefon 93 40 45 67og tale med en misbrugsbehandler – helt anonymt og uden registrering. Vi tilbyder hjælp og rådgivning til misbrugere over telefonen.

Behandling af stofmisbrug centralt i Aalborg/Nørresundby.

Vores misbrugscenter ligger centralt i Nørresundby med gode busforbindelser kun 100 meter væk.

Der er gratis parkering i området, og vi har nogle fantastiske lokaler, som giver de bedste rammer og muligheder til at opnå den bedste behandlingsprognose.

Hvad koster en stofmisbrugsbehandling?

Vi er en privat behandling og de fleste vælger at betale selv eller ved hjælp af støtte fra venner og familie.

Er det ikke muligt kan der aftales forskellige former for betaling, så som afdragsordning.

Har man en sundhedsforsikring kan den muligvis også dække behandlingen.

Nogle virksomheder tilbyder en arbejdsgiverbetalt behandling, og er man selvstændig kan det betales gennem ens virksomhed. Det kan der være nogle skattemæssige fordele ved.

Der er mange fordele ved at vælge en privat behandling af misbrug, og vi er altid klar på telefonen til at fortælle mere om dette. 

Det er altid helt anonymt, gratis og uforpligtende at ringe til os.

Ring og få hjælp allerede i dag!

Pris på primær ambulant behandling:

  • Ingen registrering.
  • 100% anonymitet.
  • Vi er ikke en del af det offentlige system så vi udleverer og videregiver IKKE oplysninger, som kan ske hvis man vælger offentlig behandling under §141.

Se hvordan NADA-behandling foregår.

Ambulant alkoholbehandling

Eftersom der generelt ikke er forskel på effekten af døgn-, dag- og ambulant behandling, er fokus i stigende grad rettet på at identificere hvilke alkoholmisbrugere, der får større udbytte af behandling i døgnregi og hvilke, der får ligeså godt eller bedre udbytte af at blive behandlet i det langt billigere
ambulante regi.

Kontakt os anonymt i dag