Main Menu
Opdateret 14. april 2024
En hashpsykose, som også under betegnelsen cannabis-induceret psykose, er kendetegnet ved paranoia, angst, vrangforestillinger og i nogle tilfælde hallucinationer.
Hashpsykosen starter under rusen eller i løbet af de første to uger, efter personen har røget hash. Her kan du læse om, hvad en hashpsykose er, hvordan hashpsykose behandlingen foregår, og hvorfor nogle personer er mere udsatte end andre.
Hjem » Hashpsykose
En hashpsykose er en psykotisk tilstand, hvor personen, der ryger hash jævnligt, efterfølgende oplever en række negative konsekvenser og hashpsykose symptomer.
Det er en sjælden bivirkning, som forekommer hos visse personer, og symptomerne omfatter blandt andet hallucinationer, vrangforestillinger, paranoia, angst og generel uro.
Psykotiske episoder er forstyrrende for personen, der har fået en hashpsykose, og de påvirker vedkommende i sådan en grad, at det bliver umuligt at fungere normalt i hverdagen.
Derfor er det vigtigt at søge lægehjælp på en psykiatrisk skadestue, hvis du har mistanke om, at du selv, eller en du kender, har udviklet en toksisk psykose.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er alle, der ryger hash, som vil være i risiko for at udvikle en hashpsykose.
Risikoen afhænger af en lang række faktorer – f.eks. mængden af cannabis, der indtages, hyppigheden af brug, personens mentale tilstand samt genetik.
Både angst og paranoia er almindelige bivirkninger i forbindelse med at ryge hash. Disse symptomer minder på mange måder om symptomerne på en hashpsykose, men de forekommer i de fleste tilfælde udelukkende under den akutte rus.
Når rusen aftager, forsvinder symptomerne igen, men hos nogle er de vedvarende. Fortsætter symptomerne i mere end 48 timer, efter du har røget hash, så vil der være tale om en hashpsykose.
Hvis du oplever, at du hyppigt bliver paranoid efter at have indtaget cannabis, så er du i farezonen for at udvikle toksiske psykoser – og derfor bør du søge hjælp til dit hashmisbrug.
Paranoia: Man kan opleve en følelse af, at andre mennesker er ude efter en, eller at man er i fare. I svære tilfælde kan man føle, at man bliver overvåget, hvilket gør, at man isolerer sig fra omverdenen.
Angst: Psykosen vil ofte være præget af en konstant følelse af angst og uro, som kan være meget forstyrrende. Man kan også opleve panikanfald, som er pludselige og intense episoder af frygt og angst.
Forvirring: Ofte vil man være forvirret og have svært ved at tænke klart. Det kan være vanskeligt at orientere sig og forstå sine omgivelser, ligesom man vil tale usammenhængende under psykosen.
Hallucinationer: Personer med hashpsykose kan opleve ting, som ikke er til stede i virkeligheden. Det kan enten være visuelle, auditive eller taktile hallucinationer eller en kombination af dem alle.
Vrangforestillinger: Ofte vil personen have overbevisninger, som ikke svarer til virkeligheden. Det kan være tanker om, at andre mennesker konspirerer imod dem, eller at de er forfulgt.
I langt de fleste tilfælde vil en hashpsykose udløse mere alvorlige symptomer end angst og paranoia.
Ofte vil psykosen være præget af vrangforestillinger og hallucinationer, som både kan være auditive, taktile og visuelle, men de vil oftest vise sig i form af stemmer – f.eks. ved, at man oplever, der bliver talt til en gennem radioen eller fjernsynet.
Man kan desuden føle, at man bliver overvåget, eller man kan få en idé om, at man er blevet udvalgt til en større mission i livet – dét, der kaldes for et ‘Jesus’-kompleks.
Symptomerne kan vise sig i stærkere eller mildere grad, men du bør være opmærksom på selv de mindste tegn.
Behandlingen af en hashpsykose består af både psykiatrisk behandling og behandling af hashmisbrug.
Er der tale om en akut hashpsykose, vil behandlingen typisk foregå på en skadestue, hvor personen, der har udviklet en hashpsykose, får medicin, til at dæmpe symptomerne med det samme.
Det er samtidig vigtigt at behandle eventuelle psykiske sygdomme eller andre tilstande som angst eller depression, som kan have ført til eller forværret hashpsykosen.
En hashpsykose opstår typisk hos personer, der i forvejen er udsatte for at udvikle psykiske sygdomme eller som i forvejen har psykiske udfordringer.
Herudover er misbrugsbehandling en integreret del af behandlingen, da det er afgørende at stoppe hashmisbruget. Har man først én gang udviklet en hashpsykose, så er der stor sandsynlighed for, at man vil gøre det igen.
Misbrugsbehandlingen består af blandt andet af rådgivning, støttegrupper, opfølgning og undervisning.
Der er mange konsekvenser forbundet med et hashmisbrug.
Hvis du ryger hash regelmæssigt, så bliver det aktive stof i cannabis, Tetrahydrocannabinol, som også forkortes THC, ophobet i kroppen. Det binder sig til fedtvævet, hvor det bliver nedbrudt langsomt, og det resulterer i mange bivirkninger.
Bivirkninger ved hashmisbrug:
Svækket hukommelse
Dårligere koncentrationsevne
Lavere energiniveau
Indlæringsvanskeligheder
Dårlig hukommelse
Varig reduktion af kognitive evner
Herudover er det vigtigt at understrege, at en hashpsykose kan have alvorlige psykiske konsekvenser, hvis ikke der bliver iværksat den rette behandling.
Det er derfor væsentligt at søge professionel hjælp, hvis du har udviklet et hashmisbrug, uanset om du er disponibel for en hashpsykose eller ej.
Det er forskelligt fra person til person, hvor længe en hashpsykose varer. Varigheden af en hashpsykose kan spænde over alt fra et par timer til et halvt år.
Nogle personer kan opleve en kortvarig hashpsykose, som varer i nogle timer eller dage, mens andre kan have en mere langvarig psykose, som varer uger eller endda måneder.
Det er ikke til at sige, hvad der afgør, hvor lang tid en hashpsykose varer, og hvor alvorlig den er, men det er en ubehagelig tilstand at befinde sig i, uanset hvor lang tid den varer.
En lægefaglig vurdering og den rigtige behandling kan hjælpe med at reducere alvorligheden af symptomerne og forhindre eventuelle langsigtede konsekvenser.
I Danmark er der omkring 250 personer, der kommer i behandling for cannabis-induceret psykose, som er den medicinske betegnelse for hash psykose.
Det antages, at omkring 7 ud af 10 danskere, der bliver diagnosticeret med hashpsykose, bliver genindlagt med en ny psykose. Cirka halvdelen får diagnosticeret skizofreni i de efterfølgende 5-10 år.
Typisk er der altså ikke tale om et forbigående problem, når en person bliver indlagt med en hash psykose.
Undersøgelser har vist, at risikoen for at udvikle skizofreni er øget med omkring 40 procent hos de personer, der har prøvet cannabis, mens den næsten fordobles, hvis der er tale om et decideret hashmisbrug.
Copyright © A Misbrugsbehandling | Alle rettigheder forbeholdes Jensen & Nebelong ApS | CVR: 44131498