Vi kan hjælpe dig som pårørende med svar på spørgsmål, man som pårørende til en hash misbruger kunne have.
Det er vigtigt at vide, at du er ikke alene.
Der findes mange tusinde pårørende til en misbruger af hash.
Her på siden kan du få gode råd og vejledning til hvordan du bedst passer på dig selv, som pårørende
Nedsat eller ligefrem dårlig livskvalitet!
Det er desværre langt fra ualmindeligt, at få følelser som:
Livet er svært når man er pårørende til en hash misbruger.
Det er på mange måder som at stå helt magtesløs, på sidelinjen og se på.
Rigtig mange pårørende føler sig meget alene og de tror ofte at der ikke findes andre som dem.
De har et liv der er præget at frustration, mistillid, bekymringer, angst, magtesløshed og en familie med misbrug er konstant på overarbejde og det går ofte hårdt ud over børnene.
Mange pårørende til hash misbrugere holder i høj grad tingene og misbruget hemmeligt overfor omverdenen, og i et hvis omfang også overfor familien.
Hvis man ikke selv har stået i samme situation, er det umuligt at sætte sig ind i og forstå hvordan pårørende til en hashmisbruger har det.
Kendte følelser hos den pårørende
Som pårørende til en, der ryger hash jævnligt, kan man ofte føle og opleve:
Det bliver ofte enormt dysfunktionelt i misbrugsfamilier. Svigt, brudte aftaler, skænderier, ting der bliver lovet gang på gang og som aldrig bliver til noget. Det er bare få eksempler på noget af det man oplever i familien. Tilliden bliver mindre og mindre.
Mange pårørende oplever at føle sig medskyldig og tror ofte at de er en del af problemet.
Men det er hashmisbrugerens valg at ryge. Det er ikke de pårørende, som er ansvarlige for hashmisbruget.
Når vi taler med pårørende hører vi ofte, at de synes, de er blevet en anden udgave af sig selv, en udgave de ikke helt bryder sig om.
Skænderier, diskussioner og uoverensstemmelser er ofte en konsekvens af et familiemedlems hashmisbrug, og det påvirker hele familien, og kan have store negative konsekvenser for børn senere i livet.
Pårørende glemmer ofte og vil mange gange tilsidesætte deres egne behov, og lever på mange måder et liv som misbrugeren og på ham/hendes præmisser.
Uden selv nødvendigvis at have et misbrug af stoffer, hash eller alkohol.
Meget af dette sker ofte helt ubevidst og er meget almindeligt at reagere med et sådan adfærd hos pårørende.
Pårørende til en hashmisbruger har også behov for professionel behandling, hjælp og rådgivning.
Derfor er familie og pårørende behandling vigtig og en stor del af vores program i A Misbrugsbehandling.
Når man er i en familie eller i et forhold med en hashmisbruger, er man hårdt ramt, og det er enormt frustrerende, samtidig med at det tærer på ens helbred, psyke og de ressourcer og overskud man normalt vil have i hverdagen.
Så et er helt naturligt at der vil være brug rådgivning, hjælp og vejledning, til at komme ovenpå igen.
Samtidig med det vil der også være et behov for at lære, hvordan man bedre kan håndtere situationen og få mere livskvalitet.
Hos os kan vi hjælpe dig med dette!
Din trivsel og udvikling som pårørende er vigtig for os.
Derfor gør vi rigtig meget ud af vores
familie og pårørende behandling,
som man får tilbudt hvis en hashafhængig fra familien er i behandling hos os.
'
Ofte kan hashmisbrugere være meget irritable og komme hurtigt til vrede. De kan være let opfarende, og som pårørende oplever man ofte at man går på kompromis ved sine værdier og holdning, for at undgå ubehagelige konfrontationer.
Rigtig mange bliver desværre ofte medafhængige og hjælper helt ubevidst misbrugeren, til at blive i sit misbrug.
Dette kan f.eks. komme ved at den ene forælder er nervøs for at hvis misbruget bliver afsløret, vil det have store konsekvenser for samspillet i familie, og vil derfor i nogle tilfælde hellere holde hånden over misbrugeren.
Hashmisbrug og hashforbrug blandt unge
Forbruget af illegale stoffer i Danmark er størst blandt unge under 25 år. Et af de mest populære stoffer er hash.
Kilde: Narkotikasituationen i Danmark 2017, Sundhedsstyrelsen.
Kilde: Om hash, Komiteen for sundhedsoplysning og Sundhedsstyrelsen.
Symptomer på hashmisbrug
Den, der ryger hash dagligt, oplever ofte, at det er svært at komme i gang med forskellige aktiviteter. Det skyldes sandsynligvis en kombination af selve rygningen og et langt "fravær" fra normalt socialt liv. Gradvist har man indsnævret sine aktiviteter til at handle mere og mere om hash og sin omgangskreds til mere og mere at bestå af andre, der også har hashen som vigtigt livsindhold.
I teenageårene sker der en stor personlig og social udvikling. Her vil et stort hashforbrug præge denne udvikling negativt. Når man holder op, skal man derfor også til at indhente noget af det, man er gået glip af i de år man har røget meget hash.
Citat fra: ungeogrusmidler.kk.dk
Ruseffekter
Efter 3-6 timer er rusen ovre og personen vender tilbage til en normaltilstand, men vil typisk være træt og ukoncentreret
Normale fysiske effekter under indtagelse af hash/cannabis:
Ud over de ønskede effekter af rusen er der nogle almindelige supplerende effekter:
I mange tilfælde vil hashmisbrugeren ikke erkende, at der overhovedet er et overforbrug af hash og de vil mange gange ikke erkende at der er et misbrug og vil forsøge at nedtone omfanget af problemet.
Ofte bliver de pårørende beskyldt for at se ting der ikke findes og får af vide at det på ingen måder er så stort et problem, som der bliver lagt op til.
Misbrugeren vil som ofte ikke selv mene at der her er tale om et hashmisbrug, eller anden form for afhængighed.
Det er desværre meget normalt og for misbrugeren selv vil det altid være svært at se og erkende sit eget problem.
Det er som regel altid de pårørende og nære relationer der opdager det først.
Det kan derfor være rigtig svært at motivere ham eller hende, til at få støtte og hjælp.
Vi oplever også ret ofte at misbrugeren lover sin familie, arbejde eller nære relationer at sige stop/stoppe helt eller skrue ned for misbruget.
Men det er desværre meget ofte tomme løfter, og i langt de fleste tilfælde er der behov for professionel behandling.
Det er en hård og svær beslutning at erkende, at man må ligge hashen fra sig og helt ubevidst vil hash misbrugeren arbejde imod denne forandring.
Så det er altid bedst at få hjælp og vejledning, samt planlægning inden man tager den svære samtale.
Gode råd til konfrontationen
Det er vigtigt at du lytter til dig selv og opsøger hjælp.
Det er umuligt at stå med alene og det kan være godt at tænke over:
Under her har vi lavet nogle forslag til hvordan du bedst mulig kan konfronterer en misbruger.
Husk du kan altid ringe til os.
Hvordan hjælper man, en med et hashmisbrug og til at gå i behandling?
1. Kontakt os
Du kan altid kontakte A Misbrugsbehandling inden du/i konfrontere misbrugeren. Uanset om du ønsker hvor deltagelse eller ej.
Det er altid fornuftigt at få råd og vejledning før, og det er vigtigt, at du har sat dig ind i, hvad professionel behandling indebærer.
Desto bedre du er forberedt og klædt på til det, desto større er chancen for succes.
2. Jo flere, jo bedre
Jo flere der deltager i interventionen, desto større vil chancen være for at få misbrugeren i behandling.
Det er vigtigt, at alle deltagere er enige om målet og enige om, hvordan konfrontationen skal foregå.
Det er altid bedst, at alle mødes før og taler sammen, inden misbrugeren konfronteres.
Du kan få hjælp til dette hos A Misbrugsbehandling sammen med en professionel rådgiver.
3. Tidspunkt
Få det gjort og vent ikke på bedre tider. Konfronter dog som udgangspunkt ikke misbrugeren, når vedkommende er påvirket eller meget påvirket.
Det er ofte bedst at tage snakken tidligt på dagen.
4. Forberedelse
Forbered dig godt på hvad du vil sige. Du kan med fordel skrive det ned eller have lavet nogle stikord, så du er sikker på, at du får sagt alt det, du ønsker at sige.
5. Eksempler
Præsenter misbrugeren med helt klare eksempler på episoder, oplevelser og anden adfærd, der er uacceptabelt. Eksempelvis svigt, løgne, spirituskørsel, svingende humør, ubehagelig opførsel, misvedligeholdte aftaler, svingende præstationer mm.
6. Dine følelser
Forklar hvordan dette påvirker dig, børnene og andre i familien. Det er meget vigtigt, at du kommunikerer klart og tydeligt.
Som f.eks. Jeg bliver enormt bange og ked af det, når du er påvirket, mens du er sammen med børnene.
Jeg bliver rigtig flov og utryg, når du møder beruset op til familiefødselsdage.
Jeg bliver frustreret, vred og ked af det, når du ikke overholder vores aftaler.
7. Fremtid
Fortæl om hvad du savner og hvordan du ser jeres fremtid, såfremt misbrugeren går i behandling.
8. Ingen diskussion
Det er vigtigt, at du ikke går ind i en diskussion med misbrugeren, om hvor meget personen drikker, ryger eller andet, og om personen er afhængig eller ej.
9. Ét behandlingssted
Er det besluttet at stille krav om behandling, er det vigtigt, at der ikke bliver forhandlet om, hvilken behandling der skal vælges.
Det er derfor vigtigt at have undersøgt, hvor og hvornår behandlingen skal foregå
og have en klar aftale med behandlingsstedet herom.
10. Stil et ultimatum
Inden du starter processen, skal du have gjort dig delt klart hvilke konsekvenser, du er parat til at sætte handling på,
hvis misbrugeren fravælger behandling.
Der findes også flere selvhjælpsgrupper som er rigtig gode og vær at anbefale.
Se links herunder
Alkoholmisbrug, stofmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug, pårørende, afvænning
Alkoholbehandling, misbrugsbehandling, hjælp til pårørende, alkoholvaner, antabus.
Sjælland, København, Amager
Vi hjælper hele vejen!
Anders Nebelong, Behandlingsansvarlig København
Her kan du få hjælp til børn og unge med misbrug i familien
(Link til TUBA)
Her kan du læse om hjælp som pårørende til en misbruger
(Link til Al-Anon - Hjælp og håb for familie og venner)
Her kan du læse mere om hjælp til voksne børn af en alkoholiker
(Link til ACA Danmark - Adualt Children of Alcoholics)
Copyright © A Misbrugsbehandling Alle rettigheder forbeholdes
Anders Nebelong ApS Cvr.nr. 42197688