Opdateret 21. marts 2024

Medafhængighed

Ofte sker det, at familie og pårørende lader sig påvirke af misbrugerens adfærd ved at udvikle en adfærdsmæssig tilstand kaldet medafhængighed.

Man er i en mental tilstand, hvor man får tilsidesat sine egne behov for at opfylde andres. Man laver på misbrugerens betingelser, og det kan få store konsekvenser.

Et stofmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug eller alkoholmisbrug er på mange måder en familiesygdom. Det påvirker hele familien og mange pårørende.

medafhængighed

Indholdsfortegnelse

Hvad er medafhængighed?

Medafhængighed er et bestemt adfærdsmønster, der opstår i en usund og uværdig relation med en misbruger. Det betyder ikke nødvendigvis, at man selv lader sig påvirke af stoffer.

Som medafhængig til en alkoholiker eller en stofmisbruger mister man på mange måder sig selv. Det er en psykisk tilstand, som ofte sker helt ubevidst.

Når der opstår medafhængighed, så indgår man i et nært samspil med den afhængige, hvor man forsøger at skjule misbruget og undertrykker svære følelser.

Medafhængighed er en betegnelse for den psykologiske tilstand, som påvirker mange mennesker, der er i nær berøring med en person med misbrugsproblemer.

Det vigtigste kendetegn ved medafhængighed er en manglende evne til at identificere egne følelser og kommunikere åbent om sine personlige og relationelle problemer.

Man strukturerer ofte sit liv omkring den afhængige, og bruger det meste af sin tid, samt energi på dette. Man ender derfor med at tilsidesætte sine egne behov, ønsker og grænser.

Se filmen, hvor Lars fra A Misbrugsbehandling, fortæller om, hvordan du selv kan se lidt ind i om du måske er ude på den forkerte vej:

OBS. Vores alkoholbehandling er tilpasset din hverdag, så du kan bo hjemme og gå på arbejde samtidig

Hvorfor bliver man medafhængig?

Børn, hvis forældre har et alkoholmisbrug, er særligt udsatte for at blive medafhængige. For børn, der vokser op i en dysfunktionel familie med problemer i form af alkoholmisbrug vil ofte forsøge at opretholde den sociale facade udadtil.

Især, hvis der fra forældrenes side, sker megen hemmeligholdelse af problemerne, både over for børnene og andre. Det bliver en slags overlevelsesstrategi, børnene tager videre med i deres voksenliv.

Man kan også blive medafhængig af at leve sammen med en afhængig eller en misbruger. Det kan ske ved, at man drages ind i en relation med misbrugsproblemer, og selv bliver en del af relationen.

Der er noget i én, som gør, at man overhører faresignalerne.

Samtidig sker der det, at samlivet med misbrugeren yderligere nedbryder selvværdet, hvilket forstærker den medafhængige adfærd, hvor man dækker over den anden og tilsidesætter sine egne følelser og behov.

Typiske symptomer på medafhængighed

Medafhængighed kan blandt andet ses ved, at man:

  • Til tider benægter, pynter på eller dækker over realiteterne

  • Har svært ved at udtrykke sine egne følelser

  • Har et stort behov for bekræftelse

  • Føler mistillid

  • Føler skyld og skam

  • Oplever utryghed

  • Lider af overdreven perfektionisme

  • Oplever handlingslammelse i visse situationer

  • Lader andres behov gå forud for egne

  • Ikke stoler på sig selv og sine følelser

  • Gerne vil kontrollere alt og alle omkring sig.

 

Det vigtigste kendetegn ved medafhængighed er nok den manglende evne til at udtrykke sine følelser og tale åbent om sine egne problemer.

medafhaengighed

Hvorfor bliver man i forholdet?

Der kan være rigtig mange grunde til, at personen forbliver medafhængig i et forhold.

 

Selvom det er usundt og langt fra det der er bedst for en:

  • Skyldfølelse

  • Angst for at blive alene

  • Angst for fremtiden og forandring

  • Trang til at føle sig overlegen

  • Behov for at ville fikse fortiden

  • Føler at det beskytter familien

  • Behov for at føle sig betydningsfuld for et andet menneske.

 

Den, der elsker en misbruger eller en anden person, siger ofte til sig selv:

  • “Han har brug for mig”

  • “Jeg kan ikke tillade mig at forlade ham”

  • “Han vil forandre sig for min skyld”

Behandling af medafhængighed

Når man er medafhængig, har man sit fokus væk fra sig selv. Man har struktureret sit liv omkring misbrugeren, man bruger langt det meste af sin tid og energi på ham/hende. Man er opslugt af den afhængige person, misbrugeren.

 

Derfor gælder det først og fremmest om at finde tilbage til sig selv igen og begynde helt bevidst at vælge ikke at leve misbrugerens liv og hans problemer, men i stedet forholde sig til:

  • Hvem man selv er

  • Hvad man kan lide og ikke kan lide

  • Hvad der interesserer én.

 

Hos A Misbrugsbehandling har vi familie- og pårørende behandling, hvis man vil have professionel hjælp og slippe af med sin medafhængighed.

Kontakt os anonymt i dag

Picture of Lars Jensen

Lars Jensen

Lars er ejer og behandlingsansvarlig. Jeg er selv ædru alkoholiker efter han selv var i behandling i 2007. I dag er jeg udover at være ædru, familiefar og kognitiv terapeut og arbejder med at ændre dit mønster og give dig værktøjerne til at leve et ædru og stoffrit liv.