Børn i misbrugsfamilier

Information om børn af misbrugere

Børn, som vokser op i en familie med misbrug, kan selv få alvorlige udfordringer i livet.

Mange børn og unge fra misbrugsfamilier oplever udfordringer og vanskeligheder i deres daglige trivsel, læring og udvikling.

Det gælder både her og nu og på den længere bane.

Støtte og hjælp er vigtigt!

Det er 100 % anonymt!

Hjem » Pårørende » Børn i misbrugsfamilier

Misbrug påvirker også børnene

At vokse op i et hjem, hvor en eller flere voksne har et misbrug, betyder ofte, at børnene oplever utrygge situationer og aggressiv adfærd.

I undersøgelsen “Alkohol i Danmark 2015” fortalte mere end hver 3. af de de personer, der angav at være vokset op med misbrug i familien, at de meget ofte, ofte eller engang imellem blev råbt ad.

22,9 procent fortalte, at de ofte har været vidne til alvorlig vold på grund af alkoholforbruget hos personen i husstanden, der drak for meget.

At vokse op i en familie med misbrug

Når man indtager rusmidler som alkohol, hash eller stoffer, ændrer ens sindstilstand sig. Det vil derfor være svært at være følelsesmæssigt tilgængelig for barnet.

Man vil dagen derpå være præget af indtaget fra tidligere, hvilket vil gøre det vanskeligt at være psykisk og i nogle tilfælde fysisk til stede for barnet. Man mister også målbart empati efter bare en til to genstande.

Det er af afgørende betydning, at man som forældre er psykisk tilgængelig for barnet for at kunne imødekomme barnets behov for at blive set og hørt.

Når man som mange misbruger ofte har en promille i blodet, er man derved heller ikke stand til at se andre familiemedlemmers behov. Et lille barn har brug for stabile forældre.

Man bliver uforudsigelig i sin adfærd, når man indtager rusmidler. Det kan i yderste konsekvens medføre eksempelvis indlært hjælpeløshed, spædbarnsdepression og passivitet.

Ydermere udvikler mange børn et utrygt tilknytningsmønster og får problemer med selvregulering, hvilket kan danne grundlag for eksempelvis adfærdsproblemer.

Hvad gør stof- og alkoholmisbrug ved familien?

Misbrug og alkohol kan påvirke børn, unge og familien på rigtig mange måder. Der kan ofte være et højt konflikt niveau eller mangel på struktur og stabilitet.

Derudover kan der følge en masse andre problemstillinger i kølvandet på et misbrug.

Det kan have rigtig store konsekvenser for børn at vokse op i en dysfunktionel familie:

Børnene får ingen opmærksomhed, fordi alle er optaget af at håndtere alkoholproblemet.
Børn oplever mange svigt, da alkoholproblemet styrer familien.
Børn glemmes eller deres behov tilsidesættes.
Der er til tider fysisk vold og trusler om vold. Der kan være psykisk vold (f.eks. gentagne verbale krænkelser, systematisk fornedring, vedvarende overdrevet kontrol af adfærd, gentagende ydmygelser).
Tilstanden i familien ændrer sig hele tiden, afhængigt af om den drikkende er fuld eller ædru. Begge tilstande og skiftene mellem de to tilstande er belastende.
Familiens almindelige rutiner omkring f.eks. madlavning, vask, skolehentning, sengetider, afholdelse af højtider bliver i perioder ikke overholdt
Familiemedlemmer vil ikke se problemerne omkring alkohol i øjnene. Der tales derfor ikke om problemerne, hverken indadtil med søskende og forældrene imellem, eller udadtil med andre familiemedlemmer, venner eller andre voksne.
Der er andre psykiske problemer ud over alkoholproblemer. Forældrene er f.eks. deprimerede.
Børnene overtager det ansvar i familien, som den/de drikkende forældre er holdt op med at tage.
Familiesituationen er meget krævende, og derfor bliver familiemedlemmerne stressede, frustrerede og/eller opgivende og passive.

Kilde: “Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer” af Thomas Mackrill.

Hvilke konsekvenser har misbrug for børnene?

Det kan have store konsekvenser for børn og unge, som vokser op i en familie med stof-, kokain-, hash– eller alkoholmisbrug. Mange af disse unge oplever vanskeligheder og udvikler psykosociale problemer.

Som barn i en misbrugsfamilie har man en øget risiko for at få problemer. Flere af disse unge oplever problemer psykisk i form af f.eks. lavt selvværd, ensomhed, depression i en større grad end andre unge.

Piger, der vokser op i en familie med misbrug, får dobbelt så ofte en depression, som piger i en familie uden misbrug. Hos drenge forekommer lavt selvværd 67 procent oftere end i familier uden misbrug.

Det skal dog også siges, at mange af disse børn klarer sig rigtig godt igennem livet.

Kilde: Undersøgelse fra SDU

Følgevirkninger for børn i misbrugsfamilier

Der kan være rigtig mange følgevirkninger for børn i misbrugsfamilier. Det er meget forskelligt, hvordan misbruget det påvirker hvert enkelt barn.

Mange forskellige faktorer kan spille ind her, f.eks.

Er der opmærksomhed og hjælp fra andre i familien?
Er det kendt i skolen?
Er der hjælp fra nære relationer eller andre?
Kommer der aktivt hjælp udefra som f.eks. fra TUBA eller andre instanser?
Hvor ressourcestærke er familien?
… og meget mere

Alt efter den daglige trivsel, læring, udvikling og opvækst, kan der være mange følgevirkninger, som ses her og nu og på den længere bane.

Disse følgevirkninger kan være meget forskellige og komme til udtryk både som fysiske, psykiske sociale og kognitive problemer, bl.a.:

Psykosociale problemer
Depression
Ensomhed
Udvikling af eget misbrug
Øget udsathed for overgreb og vold
Adfærdsproblemer
Ustabil skolegang og/eller manglende udbytte af skolegang
Posttraumatisk stress
Manglende uddannelse
Arbejdsløshed

Kilder: M. Christoffersen, Danmark i 1966. Ugeskrift for Læger 166/41, 4. oktober 2004, m.fl. og Rambøll, 2016.

Selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvskade

Et studie fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at unge, der har forældre med alkoholproblemer, i højere grad brænder eller skærer i sig selv med vilje.

De har også i langt højere grad end andre unge forsøgt selvmord eller haft selvmordstanker.

Henholdsvis 23 procent (drenge) og 42 procent (piger) havde snittet i sig selv, brændt eller på anden vis gjort skade på sig selv. Altså næsten dobbelt så mange i forhold til andre unge.

Kilde: Pisinger, V.S.C. and J.S. Tolstrup. Self-injury and suicide behavior among young people with perceived parental alcohol problems I Denmark: a school-based survey.

Modstandskraft (resiliens) kan være en beskyttende faktor for barnet eller den unge:

Mestringsevne
Følelsesmæssige og adfærdsmæssige coping-strategier
Autonomi (er det at være uafhængig af andre og/eller at bestemme over egne anliggender)
Indsigt i misbrugsproblemet
Robuste relationer
Initiativ
Kreativitet, humor og moral

Kilde: Rambøll, 2016

Modstandskraft betyder ikke, at børn og unge kan klare belastninger af enhver art.

Den norske psykolog og forsker Øyvind Kvello anvender af denne grund begrebet resiliens, der omhandler individets reaktion på eller mentale og praktiske håndtering af stress eller vanskelige forhold i livet.

Faktorer, der bidrager til resiliens, kan være både genetisk betingede forhold, som f.eks. medfødt robusthed og miljøbetingede forhold, som bidrager til, at barnet eller den unge opbygger modstandskraft.

Blandt de vigtigste miljøbetingede forhold regnes forældrenes sensitivitet, varme og stimulerende omsorg for barnet og støtte fra det sociale netværk.

Kilde: Kvello, 2016.

Forbandede fulde forældre

Tegn på mistrivsel hos børn

Det er langt fra alle børn, der viser tegn på mistrivsel.

Her er nogle af de mest almindelige tegn på mistrivsel hos børn i misbrugsfamilier:

Børnene har ofte et lavt selvværd og svært ved at føle, at andre kan lide dem
De ønsker ofte ikke at have kammerater eller veninder på besøg
De kan have svært ved at deltage i aktiviteter og være med socialt
De kan have meget svært ved at modtage kritik fra andre
De kan reagere meget mere intenst og sensitivt på følelsesmæssige situationer end børn med forældre, der ikke har et misbrug
De kan virke nervøse op til store begivenheder i hjemmet
De kan være meget indelukkede og undertrykke og tilsidesætte deres egne behov.