Hvornår er man alkoholiker?

Hvornår har man et alkoholproblem?

Hvordan ved man, om man drikker for meget, eller om man er alkoholiker?

Det kan være rigtig svært at vide, hvornår man har et alkoholproblem, og hvornår det er behandlingskrævende.

Et behandlingskrævende alkoholproblem handler ikke så meget om mængden af alkohol.

Det handler mere om, hvilke negative konsekvenser alkoholforbruget har med sig – både for en selv, ens omgivelser og familie.

Hvad er en alkoholiker?

Når vi i A Misbrugsbehandling taler om at være alkoholiker eller om alkoholisme, har det intet at gøre med boligforhold, titel, status, økonomi, parforhold, uddannelse mm.

Langt de alkoholikere er “ganske almindelige mennesker” med arbejde, familie, venner, bolig, mm. 

Det, som et alkoholproblem handler om, er den adfærd og de tanker, følelser og konsekvenser, ens drikkeri eller alkoholmisbrug medfører. Hvordan det påvirker en selv og ens nærmeste.

Som alkoholiker har man en sygdom, der gør at man fortsætter drikkeriet trods disse negative konsekvenser.

Der er som ofte behov for professionel hjælp i form af alkoholbehandling og alkoholafvænning.

Jeg er ikke alkoholiker!

“Jeg har ikke noget alkoholproblem. Jeg passer jo mit arbejde, drikker kun når jeg har fri. Jeg nyder alkohol og drikker ikke for meget.”

“Jeg kan sagtens sige stop/stoppe, når det passer mig.”

“Jeg er ikke alkoholiseret som de andre, du ser på bænken.”

Hvornår er man alkoholiker?

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har lavet diagnosesamlingen ICD-10 med diagnostiske kriterier for det at være alkoholiker.

Storforbrug er ikke defineret i ICD-10, men er et forbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse – 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd.

Skadeligt alkoholmisbrug – ICD-10 F10.1:

  • Fysisk eller psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)
  • Skaden klart påviselig
  • Varighed mindst en måned eller gentagne gange indenfor 1 år
  • Opfylder ikke kriterierne i F10.2 (herunder) til F10.9 (abstinenser, delirium, psykose, psykisk lidelse m.v.)
Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Er jeg alkoholiker?

Afhængighed/Alkoholisme – ICD-10 F10.2:

Mindst 3 af følgende 6 diagnostiske kriterier skal være opfyldt, sammenhængende i mindst én måned eller gentagne gange inden for de seneste 12 måneder:

Et stærkt ønske om at indtage alkohol og/eller stoffer (på engelsk “craving”).

Svækket evne til at styre indtagelse af alkohol og/eller stoffer.

Udvikling af abstinenssymptomer, når indtaget af alkohol og/eller stoffer stoppes.

Behov for at indtage større mængder alkohol og/eller stoffer for at opnå den samme effekt.

Tilsidesættelse af andre glæder og interesser pga. indtagelse alkohol og/eller stoffer.

Fortsættelse med brug af alkohol og/eller stoffer på trods af erkendt skadevirkning.

Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Andre symptomer på, at man er alkoholiker

Der kan også være andre tegn og symptomer, du bør være opmærksom på:

At bruge alkoholen som en slags medicinering mod angst, stress, søvnløshed, følelser kan være et tegn på alkoholisme.

For langt de fleste er alkoholindtagelse forbundet med hygge, fest, bryllup og andre sjove begivenheder.

Hvis man drikker alene, er det et tydeligt tegn på, at man kan være afhængig af alkohol.

Mange alkoholikere oplever selv eller bliver konfronteret med, at de skifter personlighed, når de drikker.

En alkoholiker begynder at skjule sit indtag af alkoholiske genstande ved at gemme flasker, drikke i det skjulte og lyve om sit drikkeri.

For en alkoholiker kan det være meget almindeligt at få blackouts. Blackouts der gør, at man ikke kan huske, hvad man har sagt eller gjort i situationer, hvor man har været påvirket. Det kan være alt fra få minutter til hele dage, man ikke kan huske.

Når man bliver konfronteret med sit alkoholforbrug, lover man at sætte forbruget ned eller stoppe helt. Men man er ikke i stand til at gøre det. Mange oplever også at alkoholen begynder at styre ens liv mere og mere.

Når man begynder at få trang til at drikke i forskellige situationer, hvor man normalt ikke ville drikke. Når der dagen derpå begynder at være lidt uro i kroppen og f.eks. rystende hænder, er det et tegn på alkoholisme.

Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Hvornår skal man nedsætte sit alkoholforbrug?

Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred. 

De nyeste anbefalinger om alkohol er:

Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred

Højst 10 genstande om ugen
Højst 4 genstande på samme dag.

Lad være med at drikke alkohol.

Lad være med at drikke alkohol.

Vær forsigtig med at drikke alkohol.

Meget ofte vil det være fornuftigt at nedsætte sit alkoholforbrug, lige så snart man begynder at tænke over, hvor meget man drikker.

Det kan være, når man begynder at lave aftaler med sig selv eller andre om, hvor man skal drikke og hvornår man skal drikke.

Når ens familie, nære relationer, omgangskreds begynder at være bekymret for ens drikkeri, er der som regel altid noget om snakken!

Langt de fleste med et almindeligt “sundt” forhold til alkohol bruger næsten ingen tid på at tænke på alkohol, hvornår, hvor meget osv.

Det har ikke den store betydning for dem, om der er alkohol involveret eller ej. De har heller ikke problemer med at sige: “NEJ TAK!”

Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Er alkoholisme arveligt? Er jeg født alkoholiker?

Der er forsket meget i alkoholisme / afhængighed, og det handler naturligvis på ingen måder om manglende handlekraft eller viljestyrke! Så hvorfor kan vi ikke bare stoppe med at drikke eller bruge?

Når sygdommen er aktiv, er det en kombination af en psykisk besættelse og en adfærdsmæssig forstyrrelse.

Herunder er et udpluk af forklaringsmodeller for, hvorfor man bliver alkoholiker/afhængig:

Arv:

Genforskning – herunder tvillingestudier – tyder på, at sygdommen kan være arvelig, og at visse personer kan være mere disponeret i forhold til at udvikle og aktivere sygdommen.

En genetisk prædisposition kan betyde, at du har op til 4 gange så stor sandsynlighed for at udvikle sygdommen. Så helt uretfærdigt kan du altså have et større eller mindre anlæg for at udvikle sygdommen.

 

Den sociale arv:

Som børn lærer vi af de omgivelser, vi vokser op i. Vi tager vores erfaringer med ind  i ungdoms- og voksenlivet.

Vi kan eksempelvis ’arve’ vores forældres alkoholforbrug ved at kopiere deres alkoholvaner.

Forskning har vist, at højt alkoholforbrug hos forældre er forbundet med tidligere alkoholdebut og større alkoholforbrug hos deres børn i ungdomsårene.

Vores alkoholvaner bliver også påvirket af, hvem vi omgås, og hvilken rolle alkohol spiller her. 

Nogle drikker eksempelvis sjældent eller aldrig, fordi de dyrker elitesport. Andre føler sig presset af venner til at drikke mere, end de selv ønsker.

Vores omgivelser kan derfor virke beskyttende eller belastende for udviklingen af alkoholproblemer eller alkoholafhængighed. Det gælder, uanset om vi er født med gener, som gør os sårbare for alkohol.

Diskussionen om arv og miljø

Forskere er i dag enige om, at alkoholproblemer og afhængighed både skyldes genetisk arv og socialt miljø.

Cirka 50 % af alkoholafhængighed skyldes genetik, ifølge forskere.

Alkoholskader

Alkohol er i bund og grund et opløsningsmiddel, en slags gift som påvirker både krop, psyke og omgivelser. Både på den korte og lange bane.

Omkring 3.000 danskere dør hvert år med alkoholskader som den primære eller medvirkende årsag.

Det kan have store konsekvenser at drikke mere, end det der er anbefalet fra Sundhedsstyrelsen. Du udsætter din krop og psyke for en alvorlig belastning.

Et intenst, kort alkoholforbrug kan medføre akutte bivirkninger og konsekvenser, som ofte kun varer kort tid og blandt andet kan mærkes i form af tømmermænd.

Derimod kan indtag af alkohol over en længere periode medføre kroniske virkninger og konsekvenser, både psykisk og fysisk.

Sygdomme og lidelser, der over længere tid kan udvikle sig til skrumpelever og forskellige kræftsygdomme, angst, depression og mange flere. Det kan skade hjernen og nervesystemet.

Alkohol skader din krop

  • Demens og hjerneblødning
  • Depression og angst
  • Kræft i mund og hals
  • Brystkræft
  • Svag hjerte-muskel
  • Fosterskader
  • Fedtlever
  • Skrumpelever
  • Kræft i leveren
  • Nedsat potens og fertilitet
  • Betændelse bugspytkirtel
  • Forhøjet blodtryk

Kontakt os anonymt i dag

=