Opdateret 14. april 2023 af Anders Nebelong
Alkohol
Alkohol er et lovligt rusmiddel, som størstedelen af den danske befolkning indtager jævnligt. Alkoholforbruget er steget kraftigt siden midten af 1900-tallet, mens tallet siden 90’erne har været faldende.
Herunder kan du læse mere om, hvad alkohol er, og hvad det gør ved kroppen, samt hvordan man stopper med at drikke alkohol, hvis man har udviklet et alkoholproblem.
Indholdsfortegnelse
Hvad er alkohol?
Alkohol er blevet anvendt som et nydelses- og beruselsesmiddel gennem mange tusinde år, og i mange lande er det forbundet med festlige begivenheder.
I princippet er alkohol et organisk opløsningsmiddel, som er klassificeret som et hæmmende middel. Det betyder, at det nedsætter vitale funktioner i kroppen.
Indtagelse kan f.eks. resultere i utydelig tale, ukontrollerede bevægelser samt nedsat reaktionsevne. Selvom alkohol er klassificeret som et hæmmende stof, afhænger virkningen af, hvor meget, du indtager.
De fleste drikker alkohol på grund af den stimulerende effekt, det har på sindet.
Moderat indtagelse af alkohol kan føre til en følelse af afslapning, øget selvtillid og bedre sociale kompetencer. Men når alkoholen indtages i store mængder, kan det forårsage skade på både leveren, hjernen og hjertet.
Alkoholmisbrug og alkoholafhængighed medfører derfor en række alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.
Personer med et alkoholproblem kan opleve svære sociale, økonomiske og psykologiske udfordringer. Det kan være vanskeligt at slippe af med afhængigheden uden professionel hjælp.
Det er vigtigt at have en fornuftig holdning og være opmærksom på de potentielle risici og konsekvenser.
Se filmen, hvor Anders Nebelong fra A Misbrugsbehandling, fortæller om, hvordan alkoholbehandling foregår:
OBS. Vores alkoholbehandling er tilpasset din hverdag, så du kan bo hjemme og gå på arbejde samtidig.
Hvordan laver man alkohol?
Alkohol også kaldet ethanol, og bliver fremstillet ved en gæringsproces af glukose, som danner ethanol og kuldioxid.
Naturen producerer alkohol ved hjælp af bakterier og gær, hvor alkohol er det stofskifteprodukt, som bliver dannet som et resultat af nedbrydning af sukker uden ilt.
Gæren spiller en afgørende rolle i produktionen af alkoholholdige drikkevarer som øl og vin ved at katalysere omdannelsen af sukker til ethanol.
For at opnå den ønskede smag og aroma anvendes specielle gærstammer, der er udviklet til at maksimere produktionen af ethanol og minimere dannelsen af uønskede biprodukter.
Under gæringsprocessen omdanner gæren glukosemolekylerne i sukkeret til ethanol og kuldioxid ved hjælp af en række enzymer og andre kemiske processer.
Efter afslutningen af gæringsprocessen adskilles væsken fra gæren og kuldioxiden for at producere det endelige produkt, som egner sig til alkoholindtagelse af mennesker.
Hvad gør alkohol ved kroppen?
Alkohol påvirker kroppen på flere måder, men hvordan kroppen bliver påvirket, afhænger af forskellige faktorer.
Det er f.eks. ikke ligegyldigt, hvor meget der bliver indtaget, da en højere mængde har en mere intens virkning på kroppen. Samtidig har hyppigheden af alkohol også stor indflydelse.
Hvis man indtager mindre end 10 genstande om ugen, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, kan det have en række langsigtede virkninger på kroppen.
Karakteren af disse varierer afhængigt af, hvor mange genstande man indtager.
Langvarigt brug af alkohol kan dog føre til en række alvorlige sundhedsmæssige problemer – f.eks. leversygdomme, hjerteproblemer, øget risiko for forskellige kræftformer og andre alvorlige alkoholrelaterede sygdomme.
Herudover varierer virkningen fra person til person. Der kan nemlig være individuelle forskelle i, hvordan kroppen reagerer på alkohol. Nogle mennesker kan tolerere større mængder alkohol end andre.
Herudover spiller både køn og vægt en rolle i, hvordan alkohol påvirker kroppen.
Langvarigt og stort alkoholforbrug kan føre til permanent hjerneskade, som resulterer i problemer med både hukommelse, indlæring, koordination og beslutningstagning.
Alkoholisme kan også føre til demens og andre neurologiske lidelser, ligesom man ændrer adfærd, humør og tankegang, når man er påvirket.
Hvornår er alkohol ude af kroppen?
Det varierer fra person til person, hvornår alkohol er ude af kroppen.
Gennemsnitligt falder alkoholkoncentrationen dog med 0,12 og 0,18 promille for hver time, der går. Nogle forbrænder altså 0,12 promille i timen, mens andre forbrænder 0,18 promille i timen.
De fleste mennesker forbrænder dog omkring 0,15 promille i timen. Anderledes forholder det sig hos personer, som har et alkoholmisbrug, som er præget af konstant, hyppigt og stort alkoholindtag.
Her kan forbrændingen på hele 0,30 promille i timen, mens den i sjældne tilfælde vil være hurtigere. En voksen mand, som drikker fem genstande hurtigt efter hinanden uden at have spist, vil typisk opnå en høj promille på 1,5.
Drikker han samme mængde over flere timer, efter eller i forbindelse med et måltid, så opnår han derimod 0,75 i promille. I så fald vil det tage omkring fem timer, før din promille når nul, hvis du forbrænder 0,15 promille i timen.
Samtidig har din vægt indflydelse på, hvor hurtigt din krop forbrænder alkohol. En person, som vejer 50 kilo, vil forbrænde alkoholen langsommere end en person, der vejer 100 kilo.
Som tommelfingerregel kan du regne med, at du forbrænder et gram i timen for hvert 10 kilo, du vejer. Forbrændingstiden kan forlænges, hvis du har medicin eller narkotika i kroppen.
Det er vigtigt at huske på, at selvom du føler dig ædru, kan alkoholen stadig påvirke dit kognitive og motoriske funktioner i op til 24 timer efter indtagelse. Det anbefales altid at vente med at køre bil indtil alkoholen helt er ude af kroppen.
Hvordan stopper man med at drikke alkohol?
I Danmark har vi generelt et højt alkoholforbrug, og det estimeres, at omkring fire ud af fem voksne danskere indtager alkohol i løbet af et år.
Et stort forbrug kan have både personlige, sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser – og det gælder også for de pårørende til personen, der drikker.
En af de store udfordringer ved alkoholisme er, at det kræver, at man indrømmer over for både sig selv og omverdenen, at man har mistet kontrollen over alkoholen.
Derfor kræver et alkoholmisbrug i de fleste tilfælde professionel behandling, da det er svært at komme ud af på egen hånd, og ofte vil det resultere i tilbagefald.
Hvordan reagerer kroppen når man stopper med alkohol?
Når man stopper med at drikke alkohol, reagerer kroppen på forskellige måder. Afhængigt af hvor stort et alkoholindtag du har haft samt over hvor lang tid.
Hvis du har drukket i et stykke tid, kan du opleve abstinenssymptomer, når du stopper med at drikke, og de kan vise sig i grovere eller mildere tilfælde.
Abstinenser opstår, fordi hjernen og kroppen har tilpasset sig alkoholens påvirkning, og når man stopper med at drikke, skal kroppen tilpasse sig igen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at abstinenser kan være farlige og i alvorlige tilfælde kan føre til livstruende tilstande som delirium tremens.
Kontakt os anonymt i dag
