Main Menu
Børn, som vokser op i en familie med alkoholmisbrug, kan selv få alvorlige udfordringer senere i livet.
De kan komme i form af sociale og psykiske problemer.
Rigtig mange voksne børn fra dysfunktionelle familier kan få uhensigtsmæssigt adfærd senere i livet. De er også i risiko for selv at udvikle et alkoholmisbrug.
Læs om voksne børn af alkoholikere, og hvordan du kan få hjælp!
Hjem » Pårørende » Pårørende til alkoholiker » Voksne børn af alkoholikere
Det er svært at sige, præcis hvor mange voksne børn af alkoholikere, der findes. Det er dog helt sikkert, at der er rigtig mange pårørende til en alkoholiker.
Sundhedsstyrelsen skønner, at der årligt er ca. 122.000 0-18 årige børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer – altså børn af alkoholikere.
181.000 af de 19-35 årige og 329.000 de 35+ årige udtaler, at de er vokset op i familier med et alkoholmisbrug.
Ikke alle voksne børn af alkoholikere har problemer eller har erkendt deres voksen-barn problematikker.
Som voksent barn af alkoholiker kan man være 12 eller 72 år gammel. Når der er en misbruger i familien, bliver hele familien ramt. Rigtig ofte går det hårdest ud over børnene.
Mange af dem, der har et alkoholmisbrug, lever med det i ca. 10-15 år, før de får hjælp eller vælger at gå i behandling. Disse tal genkender vi også fra vores erfaring med familie- og pårørende behandling.
Dette betyder, at børnene i disse familier som oftest har haft en misbruger tæt på i næsten hele deres barndom. Det vil have konsekvenser gennem hele livet.
ACA – Danmark (Adult Children of Alcoholics) er en gratis selvhjælpsgruppe, som vi altid anbefaler. Her er mange mennesker blevet hjulpet helt gratis og har derigennem fundet vej til et bedre liv!
De følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at afgøre, om der var alkoholisme eller anden dysfunktion i din familie.
Hvis dine forældre ikke drak, har dine bedsteforældre måske drukket og videregivet sygdommen familiedysfunktion til dine forældre.
Hvis alkohol eller stoffer ikke var et problem, kan det være, at dit hjem var kaotisk, utrygt og uden opdragelse ligesom mange alkoholiske hjem.
Plejebørn, som nu er voksne, kan også relatere sig til mange af nedenstående tegn og symptomer:
Hvis du svarede ja til tre eller flere af disse spørgsmål, kan det være, at du lider under følgerne af at være vokset op i en alkoholisk eller på anden måde dysfunktionel familie.
Kilde: ACA, Danmark
At vokse op i et hjem, hvor en eller flere voksne har et misbrug, betyder ofte, at børnene oplever utrygge situationer og aggressiv adfærd. I undersøgelsen “Alkohol i Danmark 2015” fortalte mere end hver tredje af de de personer, der angav at være vokset op med misbrug i familien, at de meget ofte, ofte eller engang imellem blev råbt ad eller på anden vis verbalt krænket på grund af alkoholforbruget hos personen i husstanden, der drak for meget. 22,9 procent fortalte, at de ofte, eller engang i mellem været vidne til alvorlig vold på grund af alkoholforbruget hos personen i husstanden, der drak for meget.
Kilde: Alkohol i Danmark 2015
Det er ikke altid, man mærker alle sammen, og mange af disse kendetegn vil være helt eller delvist ubevidste.
Voksne børn af alkoholikere kan få et anstrengt forhold til alkohol eller selv senere i livet udvikle et alkoholproblem.
Det vil også kunne vise sig i andre former for misbrug eller afhængighed, som f.eks. sukker, mad, spil, sport, sex, porno, internet, eller arbejde.
Ofte kan der være behov for professionel hjælp og støtte til deres afhængighed, og deres voksen barn problematik.
Mennesker er heldigvis ikke ens. Nogle voksne børn af alkoholikere lever et godt liv med god balance og uden uhensigtsmæssig adfærd pga. fortiden.
Men mange voksne børn af alkoholikere kan have en større risiko for at gå ned med stress, angst og depression.
Andre lever med store problemer psykisk og har svært ved at fungere normalt i f.eks. forhold, relationer, socialt, intimt og i andre situationer.
Langt de fleste voksne børn af alkoholikere har det sværest i alderen 25-45 år, og det er ofte her, de søger hjælp.
Du kan ændre din adfærd og finde dig selv og dit indre barn på ny, udvikle kærlighed til dig selv, få bedre selvværd, flere kompetencer, styrke dine ressourcer og skabe mere mening og få et godt liv.
Det er aldrig for sent at få hjælp. Det værste du kan gøre, er ikke at gøre noget.
Her kan du få hjælp til børn og unge med misbrug i familien
(Link til TUBA)
Her kan du læse om hjælp som pårørende til en misbruger
(Link til Al-Anon – Hjælp og håb for familie og venner)
Her kan du læse mere om hjælp til voksne børn af en alkoholiker
(Link til ACA Danmark – Adult Children of Alcoholics)
Copyright © A Misbrugsbehandling | Alle rettigheder forbeholdes Jensen & Nebelong ApS | CVR: 44131498