Opdateret 7. marts 2024

Delirium tremens

Delirium tremens er en alvorlig tilstand af akutte abstinenssymptomer (på engelsk; alcohol withdrawal syndrome), der rammer personer, som har været afhængige af alkohol og pludselig holder op med at drikke.

Tilstanden kræver øjeblikkelig behandling og indlæggelse, da tilstanden i værste konsekvens kan medføre dødsfald. Bliv klogere på delirium tremens, symptomer, varighed og behandling her.

delirium tremens

Indholdsfortegnelse

Hvad er delirium tremens?

Delirium tremens, der i almen praksis oversættes til “drankergalskab”, er den medicinske betegnelse for en alvorlig tilstand af akutte alkoholabstinenser hos alkoholikere.

Tilstanden opstår typisk hos personer med alvorligt alkoholmisbrug, som holder op med at drikke efter mange års misbrug – eller som forsøger at reducere alkoholindtaget drastisk.

Symptomerne på delirium tremens er angst, psykomotorisk uro og kraftige svedeture, men også skiftende hallucinationer, svedeture, autonom hyperaktivitet, hurtigere hjerterytme og søvnløshed er en del af abstinenssymptomerne.

I alvorlige tilfælde kan man opleve anfald eller kramper, som i værste konsekvens kan medføre døden.

Delirium tremens er en alvorlig medicinsk tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling og indlæggelse på et hospital eller en psykiatrisk afdeling.

Her får patienten beroligende medicin, som har til formål at lindre symptomerne og stabilisere patientens tilstand.

Medicinen påvirker bestemte systemer i hjernen på samme måde som alkohol. På den måde fjerner man abstinenserne på en måde, som ikke forårsager yderligere skade på hjernen. Det vigtigste er, at patienten falder til ro og får sovet.

Alle patienter, som bliver indlagt med delir, får indsprøjtet B-vitamin for at forebygge skader på hjernen.

Se filmen, hvor Lars fra A Misbrugsbehandling, fortæller om tegn på afhængighed:

OBS. Vores alkoholbehandling er tilpasset din hverdag, så du kan bo hjemme og gå på arbejde samtidig

Symptomer på delirium tremens

Som nævnt, opstår delirium tremens typisk efter et langvarigt forløb med en markant indtagelse af alkohol.

Forløbet varierer, men det vil ofte være præget af en række symptomer som f.eks. skiftende hallucinationer, rastløshed, krampeanfald, svedeture, hjertebanken, søvnforstyrrelser, nedsat appetit, kvalme og desorientering.

 

Et forløb kan se således ud:

  • Delirium tremens opstår typisk 2-4 døgn efter, man er holdt op med at indtage alkohol efter en periode med et højt indtag. Typisk bliver man i denne periode irritabel, rastløs og oplever angst samt natlig forværring præget af mareridt.

  • Efterfølgende vil man opleve hallucinationer, som er præget af sanseindtryk, der ikke er virkelige – f.eks. synshallucinationer. Typisk vil de vise sig i form af insekter eller mindre kryb på kroppen.

  • Rastløsheden er tiltagende, og typisk vil personen være desorienteret uden anelse om, hvilken dato det er, eller hvor vedkommende befinder sig. Denne periode vil være præget af en voldsom psykomotorisk uro, angst og paranoia.

  • Personen vil opleve kraftige svedeture, hyppigere hjertebanken, rysten og i nogle tilfælde også krampeanfald. Krampeanfaldene i sig selv kan være farlige, men kan også resultere i, at personen kommer til skade.

 

Hvis der er tale om et alvorligt tilfælde, kan personen, der lider af delir, opleve forstyrrelser i kredsløbet og hjertestop, som i værste tilfælde kan have dødelig udgang.

Det er derfor vigtigt at bemærke, at delirium tremens kan være en alvorlig tilstand med alvorlige somatiske komplikationer, som kræver øjeblikkelig medicinsk behandling.

delirium tremens symptomer

Hvorfor får man delirium tremens?

Alkohol påvirker hjernen og nervesystemet, og når en person er afhængig af alkohol, tilpasser hjernen sig gradvist til det høje niveau af alkohol i kroppen.

Når personen pludselig stopper med at drikke, kan hjernen overreagere og forårsage en række fysiske og psykiske symptomer som f.eks. delirium tremens.

Tilstanden opstår typisk hos personer, som er over 40 år gamle, og som har misbrugt alkohol i en periode på mere end fem år – og som har forsøgt at stoppe deres alkoholmisbrug ad flere omgange.

Meget tyder nemlig på, at det er i de perioder, hvor man forsøger at stoppe med at drikke, der er årsag til delir.

Det skyldes, at der kommer alkoholskader på hjernen, når kroppen bliver udsat for de abstinenser, der opstår, når kroppen ikke længere får alkohol. Det er denne hjerneskade, som baner vejen for delir.

Derfor vil det være personer, som har forsøgt at stoppe med at drikke tidligere, der risikerer at udvikle delirium tremens.

Få hjælp til behandling af delirium tremens

Hvis du eller en personer, du kender, oplever symptomer på delirium tremens, er det vigtigt at søge øjeblikkelig lægehjælp.

Det er en alvorlig og livstruende medicinsk tilstand, og behandling bør ske på et hospital, i et psykiatrisk center eller en anden medicinsk facilitet med uddannet sundhedspersonale.

Bliver delir ikke behandlet, kan det have en række psykiske følger samt fysiske komplikationer, der i visse tilfælde kan føre til døden. Faktisk har ubehandlet delirium tremens en dødelighed på op til 20 procent.

Det er derfor vigtigt at søge abstinensbehandling, før du stopper med at drikke. Både fysiske abstinenssymptomer og delir skal behandles aggressivt og hurtigt.

Den rigtige abstinensbehandling kan reducere risikoen for dødsfald til omkring én procent.

Kontakt os i dag for at høre om dine muligheder for behandling af alkoholmisbrug eller -abstinenser, så du kan få den rigtige behandling og nedtrapning.

Kontakt os anonymt i dag

Picture of Lars Jensen

Lars Jensen

Lars er ejer og behandlingsansvarlig. Jeg er selv ædru alkoholiker efter han selv var i behandling i 2007. I dag er jeg udover at være ædru, familiefar og kognitiv terapeut og arbejder med at ændre dit mønster og give dig værktøjerne til at leve et ædru og stoffrit liv.