Opdateret 15. marts 2024

Hash

Hvor kommer det sløvende stof hash fra, og hvorfor er det så populært at indtage cannabis? Mange danskere nyder hver dag at bruge euforiserende stoffer, herunder at ryge hash.

Selvom hampeplanten cannabis sativa er ulovlig, er det et af de mest brugte stemningsændrende stoffer. Desværre har ca. 10 % af brugerne med et jævnligt forbrug af hash, udvikler en afhængighed med psykiske- og fysiske bivirkninger.

Læs om hash, hvorfor cannabis virker som det gør, og hvorfor man kan blive afhængig af de tørrede topskud.

hash

Indholdsfortegnelse

Hvad er hash?

Hash kommer fra hampplanten Cannabis Sativa, og det er blade og harpiks herfra, som indeholder stoffet THC, hvilket giver en rus, stemning ved spisning eller rygning.

Hash er nemt tilgængeligt og langt mere udbredt end andre ulovlige og giftige stoffer i Danmark. Det er ikke unormalt blandt unge at prøve hash for første gang allerede i 13- til 14-års alderen.

Mange tror fejlagtigt, at man ikke kan blive afhængig af hash, men det er ikke sandt. Faktisk viser de seneste undersøgelser og studier, at ca. 10 % af dem som ryger hash, bliver afhængige af det.

 

Definition på hash:

  • Cannabis er det mest brugte illegale rusmiddel i Danmark og internationalt

  • Cannabis er en samlebetegnelse på produkter fra planten Cannabis sativa

  • Cannabis virker gennem det aktive stof THC (delta-9-tetrahydracannabinol)

  • Indholdet af THC i cannabis-produkter har været støt stigende de sidste 50 år

  • Ca. 10 % af brugere udvikler afhængighed og misbrug

 

Kilde: Sundhed.dk

Se filmen, hvor Lars fra A Misbrugsbehandling, fortæller om hvordan man finder ud af om du er ude af den "forkerte vej":

Hvordan laver man hash?

Hash fremstilles og udvindes af Cannabis Sativa planten, som vokser stort set overalt i verden.

Mange danskere dyrker selv deres egen hash eller skunk. Det er ikke unormalt at støde på en hampeplante, hvis man går en tur i de danske kolonihaver eller andre steder, hvor det er muligt at dyrke hash.

Ved at presse bladene og blomsterne sammen med harpiks fra hampeplanten, udvindes en hård klump (plade) i en mørk farve. En anden måde at fremstille på er ved at tørre plantens topskud og blade for derefter at ryge dem.

Dette kaldes for skunk, pot eller græs, som alt sammen har fællesbetegnelsen marihuana.

Kan man blive afhængig af hash?

Desværre har mange den overbevisning, at man bliver ikke afhængig af hash.

Ligesom alkohol og andre stemningsændrende stoffer kan man også blive afhængig af hash. Det er typisk en psykisk afhængighed af hash, som kan have negative konsekvenser i form af bivirkninger, abstinenser og andre symptomer.

Undersøgelser viser, at ca. 10 % af dem, som ryger hash ofte, bliver afhængige af det.

Det påvirker deres livskvalitet og omgivelser negativt. Derfor er vigtigt at få professionel behandling, hjælp og rådgivning, hvis man oplever, at hash fylder for meget, og det er svært at stoppe.

hash

Hvorfor bliver man afhængig af hash?

Hash udvindes af indisk hamp, også kaldet Cannabis Sativa, og indeholder det aktive stof THC. 

Det er en etårig plante, der almindeligvis er op til et par meter høj. Hampeplanter bruges også til fremstilling af tekstil og tovværk, og af frøene udvindes hampeolie, der bl.a. bruges i kosmetik.

Cannabisplanten kan bruges til at lave flere former for rusmidler, hvor hash er den mest kendte rusmiddel.

 

Der findes flere forskellige slags cannabis:

 

Hash

Hash kommer af plantedele og bindemiddel, der bliver presset sammen med harpiks. Hash findes i klumper eller plader, og farven kan være sort, brun, rød eller grøn. Hash indeholder gennemsnitligt 10-40 % THC.

Hash er et rusmiddel, og bliver på gadeplan ofte solgt i klumper. Langt de fleste ryger hash ved at rulle en joint. Men man kan både spise og drikke det, for at få virkning og blive skæv.

 

Cannabisolie

Cannabisolie er det tyktflydende udtræk af hash eller marihuana, som er brunt eller sort. Denne hasholie indeholder gennemsnitlig 10-50 % THC.

 

Skunk

Skunk består af topskud, som er tørrede. Skunk ligner marihuana, men det er en del stærkere. Skunk indeholder en gennemsnitlig THC på 10-30 %.

 

Marihuana/pot

Marihuana eller pot består af findelte, tørrede blade, topskud og blomster fra hampeplanten. Det ligner tørret, hakket græs. Marihuana indeholder gennemsnitligt 3-10 % THC.

Hvad gør hash ved kroppen?

Påvirkning af hash afhænger meget af, hvad man forventer sig af rusen, hvordan betingelserne er og hvordan man har det ved indtagelse. Virkningen kan også være meget forskellig, alt efter hvem man er sammen med. 

Rusen bliver forskellig, efter hvordan cannabis indtages, meget man indtager i forhold til, hvor tilvænnet man er til stoffet.

Sløvende stoffer gør brugeren rolig, sløv og afslappet

Det sker, fordi centralnervesystemet går i slowmotion. De første tegn på påvirkning vil som udgangspunkt være lidt hjertebanken, en smule tørhed i øjnene og munden, samt let eller meget svimmelhed.

Derefter kommer den virkning, man som ryger gerne vil opnå, og for langt de fleste grunde til at de ryger hash. 

Det er en følelse af glæde, lykkefølelse og øget selvtillid. Tit kan man høre, at personer som er påvirkede, oplever at de tænker “bedre”, de bliver langt mere kreative eller ligefrem “filosofiske”. 

De kan opleve ved at ryge hashen, at deres evne til at tænke på et højere plan forbedres. Videnskabelige forsøg viser dog, at man bliver dårligere til det.

Mange vil få en fornemmelse og følelse af at slappe af, give slip, slippe deres bekymringer og spændinger og en generel følelse af at have det behageligt og rart.

Ved en moderat rus kan man opleve at få mere energi, men ellers virker hash mest sløvende. Opfattelse af tid kan ændres, ligesom oplevelsen af farver og lyde kan ændre sig. Mange får det, man kalder “grineflip”, og har svært ved at stoppe.

Hashrygning påvirker også kroppens motorik

Man kan blive ustabil, få problemer med balance og reaktionsevne, ligesom hvis man havde drukket alkohol. F.eks. bliver evnen til at køre bil forringet. 

Korttidshukommelsen kan blive hæmmet, og det kan være svært at tænke langt tilbage eller ud i fremtiden. Det kan være svært at “holde styr” på sine tanker, og man vil måske gentage sig selv.

hash misbruger

Daglig rygning af hash

Den, der indtager cannabis og ryger hash dagligt, oplever ofte, at det er svært at komme i gang med forskellige aktiviteter. Det skyldes en kombination af rygningen og et langt “fravær” fra normalt socialt liv.

Gradvist har man indsnævret sine aktiviteter til at handle mere om hash og sin omgangskreds til mere at bestå af andre, der også har hashen som vigtigt livsindhold. 

Blandt unge i teenageårene sker der en stor personlig og social udvikling. 

Her vil et stort hashmisbrug præge denne udvikling negativt. Når man holder op, skal man derfor også til at indhente noget af det, man er gået glip af i de år man har røget hash.

Citat: Ungeogrusmidler.kk.dk

Bivirkninger og abstinenser ved brug af hash

De mulige psykiske skader og bivirkninger ved hash er f.eks. akutte angstanfald, egentlige hallucinationer, panikreaktioner og paranoia. Ved brug i længere perioder med høje doser af hash vil mange opleve tydelige abstinenssymptomer.

Symptomerne kan være blandt andet søvnbesvær, irritation, dårligt humør og ukontrollerede bevægelser, uro i kroppen, negative tanker, diarré og mavesmerter.

hash rygere

Misbrug af hash har flere årsager

Der kan være flere årsager til, at nogle mennesker har et hashmisbrug og svært ved at stoppe med at ryge hash. En lille klump kan give en hashrus, man ønsker igen og igen.

Selv om man stopper med at ryge hash, kan man have trang til det resten af livet, fordi hjernen bliver ved med at udløse dopamin, når den bliver mindet om rusmidlet.

Hjernen

Når man begynder at ryge hash, og man får en fornemmelse at være skæv, kan alene tanken om rusmidlet medføre, at der bliver udløst et stof i hjernen, der hedder dopamin.

Dopamin giver øget trang og lyst til at ryge stoffet igen og igen.

Ved de gode oplevelser opnår man en sindstilstand, som er rar og behagelig at være i, og en sindstilstand som hjernen gerne vil have mere af. Desværre kan der ske en ret hurtig tilvænning.

Selvmedicinering

Hvis man har psykiske problemer som f.eks. depression, angst eller andre psykiske lidelser, kan det føles, som om problemerne forsvinder, når man ryger hash.

Det kan også være fordi man har det svært i skolen, derhjemme og andre steder.

Netværk

Hvis man har venner, som taler positivt om hash og opfatter det som harmløst at ryge, er der større risiko for, at man selv bliver interesseret i at prøve at ryge og i værste fald bliver afhængig.

Hash kan udløse lykkestof i hjernen

Her er forskernes forklaringer. Vi starter i hjernen.

Hvis man ryger hash nogle gange og får optur over at være skæv, får erindringen om rusmidlet hjernen til at udskille et kemisk stof, der hedder dopamin, når man tænker på at være skæv. Dopamin forstærker lysten til at ryge.

Dopamin er et signalstof – også kaldet en neurotransmitter – som sender besked mellem hjernecellerne om, at der skal ske noget, som føles godt. Dopamin gør os glade og motiverede.

Når vi er forelskede, tænker på noget, der smager godt, er seksuelt ophidsede, eller i det hele taget glæder os til noget, får vi en dopaminudløsning i hjernen.

Dopamin hjælper os med at værdisætte ting

“Stoffet fortæller os, at vi vil have mere af det, der føles eller smager godt,” siger Morten Hesse, der er lektor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

“Det er en indlært respons: Hjernen lærer, at noget føles godt – for eksempel at være skæv – og så frigiver den dopamin,” siger Morten Hesse.

Kilde: Videnskab.dk

Er det tilladt at have hash på sig til eget forbrug?

Hash er ulovligt i Danmark, og der er ikke tilladt at købe, sælge, opbevare, ryge eller besidde narkotika. Dertil er det også strafbart at køre på cykel, knallert eller bil i påvirket tilstand.

Det kan have store negative konsekvenser og komme på ens straffeattest. En plettet straffeattest kan give problemer med arbejde og mere. Dog er der åbnet op for at bruge medicinsk cannabis.

Hash og ambitioner

“Hash påvirker ikke mit liv. Jeg har stadig gode ambitioner og ting jeg vil i mit liv.”

Langt de fleste, som ryger ofte eller som har et hashmisbrug, oplever at de kommer længere og længere væk fra det, de egentlig gerne vil. Ambitioner forsvinder stille og roligt, i takt med at hashen bliver en større og større del af livet.

Hash bliver stille og roligt vigtigere end meget andet, og afhængigheden har fat.

Bliver man dum af hash?

Hash påvirker rent faktisk ens evne til at tænke klart. Ved jævnligt brug af hash vil man udsætte og nedsætte sin evne til at udvikle sig og evnen til at indtage læring.

Hukommelse og koncentration bliver nedsat, og man vil få sværere ved at løse opgaver.

Hash vil hæmme ens udvikling, og det kan have store konsekvenser, da jævnligt forbrug af hash vil forsinke udviklingen af centralnervesystem og hjerne hos unge mennesker.

Kontakt os anonymt i dag

Picture of Lars Jensen

Lars Jensen

Lars er ejer og behandlingsansvarlig. Jeg er selv ædru alkoholiker efter han selv var i behandling i 2007. I dag er jeg udover at være ædru, familiefar og kognitiv terapeut og arbejder med at ændre dit mønster og give dig værktøjerne til at leve et ædru og stoffrit liv.