Børn i misbrugsfamilier

Information og fakta

om børn af misbrugere

Børn som vokser op i en familie med misbrug, 

kan selv få alvorlige udfordringer.


Mange børn og unge oplever udfordringer og vanskligheder i deres daglige trivsel, læring og udvikling


Det gælder både her og nu, og på den længere bane


Støtte og hjælp er vigtigt!

Misbrug påvirker også børnene

At vokse op i et hjem, hvor en eller flere voksne har et misbrug, betyder ofte, at børnene oplever utrygge situationer og aggressiv adfærd. I undersøgelsen “Alkohol i Danmark 2015” fortalte mere end hver tredje af de de personer, der angav at være vokset op med misbrug i familien, at de meget ofte, ofte eller engang imellem blev råbt ad eller på anden vis verbalt krænket på grund af alkoholforbruget hos personen i husstanden, der drak for meget. 22,9 procent fortalte, at de ofte, eller engang i mellem været vidne til alvorlig vold på grund af alkoholforbruget hos personen i husstanden, der drak for meget.

At vokse op i en familie med misbrug


Når man indtager rusmidler som alkohol, hash eller stoffer.

Så ændrer ens sindtilstand sig og det vil derfor være svært at være følelsesmæssigt tilgængelig for barnet.


Man vil efterfølgende dagen derpå være præget af indtaget fra tidligere hvilket vil gøre det vanskeligt at være psykisk og i nogle tilfælde fysisk tilstede for barnet.


Man mister også målbart empati efter bare en til to genstande, og det er af afgørende betydning, at man som forældre er psykisk tilgængelig for barnet, for at kunne imødekomme barnets behov for at blive set og hørt.


Når man som mange misbrugere ofte har en promille i blodet, er man derved heller ikke stand til at se andre familiemedlemmers behov.


Et lille barn har brug for stabile forældre forældre, der reagere med samme mønster på dets signaler hver gang.


Man bliver uforsigelig i sin adfærd når man indtager rusmidler og det kan i yderste konsekvens medføre eksempelvis indlørt hjælpeløshed, spædbarnsdepression og passivitet.


Ydermere udvikler mange børn et utrygt tilknytningsmønster og får problemer med selvregulering, hvilket kan danne grundlag for eksempelvis adfærdsproblemer.

Ofte fylder misbruget rigtig meget tager det meste fokus fra de voksne, hvilket gør at børnene nemt kan blive glemt. 


Hvad gør stof- og alkoholmisbrug ved familien?


Misbrug og alkohol kan påvirke børn, unge og familien på rigtig mange måder. 


Der kan ofte være et højt konflikt niveau eller mangel på struktur og stabilitet, og så kan der følge en masse andre problemstillinger i kølvandet på et misbrug.


Det kan have rigtig store konsekvenser for børn at vokse op i en dysfunktionel familie med alkohol- og stofmisbrug.



  • Børnene får meget lidt eller ingen opmærksomhed, fordi alle er optaget af at håndtere alkoholproblemet.


  • Børn oplever mange svigt, da alkoholproblemet styrer familien. Børn glemmes eller deres behov tilsidesættes.


  • Der er til tider fysisk vold og trusler om vold. Der kan være psykisk vold (f.eks gentagende verbale krænkelser, systematisk fornedring, vedvarende overdrevet kontrol af adfærd, gentagende ydmygelser).


  • Tilstanden i familien ændrer sig hele tiden, afhængigt af om den drikkende er fuld eller ædru. Begge tilstande og skiftene mellem de to tilstande er belastende.


  • Familiens almindelige rutiner omkring f.eks. madlavning, vask, skolehentning, sengetider, afholdelse af højtider bliver i perioder ikke overholdt


  • Familiemedlemmer vil ikke se problemerne omkring alkohol i øjnene.  Der tales derfor ikke om problemerne, hverken indadtil med søskende og forældrene imellem, eller udadtil med andre familiemedlemmer, venner eller andre voksne.


  • Der er andre psykiske problemer ud over alkoholproblemer. Forældrene er f.eks. deprimerede.


  • Børnene overtager det ansvar i familien, som den drikkende forældre er holdt op med at tage.


  • Familiesituationen er meget krævende og derfor bliver familiemedlemmerne stressede, frustrerede og/eller opgivende og passive.


Kilde: “Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer” af Thomas Mackrill. 


Sundhedsstyrelsen skønner alene, at der årligt er cirke 122.000 0-18 årige børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer – altså voksne børn af alkoholikere.

181.000 af de 19-35 årige og 329.000 de 35+ årige, udtaler at de er vokset op i familier med et alkoholmisbrug.


Og i en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed svarede 19,3 % af de adspurgte, som var mellem 18 og 64 år, at de i deres barndom og ungdom havde boet sammen med en voksen, der havde et alkoholproblem.


Kilder: Sundhedsstyrelsens alkoholstatistik
og rapporten Alkohol i Danmark 2015 

Hvilke konsekvenser har det for børnene?


Det kan have store konsekvenser for børn og unge, som er vokset op i en familien med stof- og eller alkoholmisbrug.


Mange af disse unge oplever vanskligheder og udvikler i lidt eller stor grad, psykosociale problemer i voksenlivet.

Som barn i en misbrugsfamilie har man en øget risiko for at få problemer.


Flere af disse unge oplever problemer psykisk, i form af f.eks. lavt selvværd, ensomhed, depression i en større grad end andre unge, hvis forældre ikke har et alkoholproblem.


Piger der vokser op i en familie med misbrug har dobbelt så ofte har en depression,  end piger i en familie uden misbrug.


Hos drenge forekommer lavt selvværd 67 procent oftere end i familier uden misbrug.


Men det skal også siges, at mange af disse børn også klarer sig rigtig godt igennem.


Kilde: Undersøgelse fra SDU 

 

Følgevirkninger for børn i misbrugsfamilier


Der kan være rigtig mange følgevirkninger og det er meget forskelligt hvordan det påvirker hvert enkelt barn.


Det er rigtig mange forskellige faktorer der kan spille ind her, som f.eks.


  • Er der opmærksomhed og hjælp fra andre i familien
  • Er det kendt i skolen
  • Hjælp fra nære relationer eller andre
  • Kommer der aktivt hjælp udefra som f.eks fra TUBA eller andre instanser.
  • Hvor ressoursestærke er familien
  • og meget mere.


Men alt efter den daglige trivsel, lærring, udvikling og opvækst, kan der være mange følgevirkninger som ses,

her og nu og på den længere bane.


Det kan være følgevirkninger som kan være meget forskellige og som kan komme til udtryk både som fysiske, psykiske sociale og kognitive problemer.


Her kan blandt andet være tale om:


  • Psykosociale problemer
  • depression
  • ensomhed
  • udvikling af eget misbrug
  • øget udsathed for overgreb og vold
  • Adfærdsproblemer
  • Ustabil skolegang og/eller manglende udbytte af skolegang
  • Posttraumatisk stress
  • Manglende uddannelse
  • Arbejdsløshed


Kilder: M. Christoffersen, Danmark i 1966. Ugeskrift for Læger 166/41, 4. oktober 2004, m.fl. og Rambøll, 2016

Selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvskade


Et studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, viser, at unge der har forældre med alkoholproblemer, i højere grad brænder eller skærer i sig selv med vilje, ligesom de i langt højere grad end andre unge har forsøgt selvmord eller haft selvmordstanker.

Henholdsvis 23 procent (drenge) og 42 procent (piger) havde snittet i sig selv, brændt eller på anden vis gjort skade på sig selv.

Det er næsten dobbelt så mange i forhold til unge, hvis forældre ikke har alkoholproblemer.


Kilde: Pisinger, V.S.C. and J.S. Tolstrup. Self-injury and suicide behavior among young people with perceived parental alcohol problems I Denmark: a school-based survey


Modstandskraft - Resiliens


Det der kan være en beskyttende faktor for barnet eller den unge:


  • Mestringsevne
  • Følelsesmæssige og adfærdsmæssige coping-strategier
  • autonomi (er det at være uafhængig af andre og/eller at bestemme over egne anliggender)
  • Indsigt i misbrugproblemet
  • Robuste relationer
  • Initiativ
  • Kreativitet, humor og moral


Kilde: Rambøll, 2016


Vigtigt at vide, at modstandskraft ikke betyder at børn og unge der besidder disse, kan klare belastninger af enhver art.


Den norske psykolog og forsker Øyvind Kvello anvender af denne grund begrebet resiliens, der omhandler individets reaktion på eller mentale og praktiske håndtering af stress eller vanskelige forhold i livet.

Faktorer, der bidrager til resiliens, kan være både genetisk betingede forhold, som fx medfødt robusthed og miljøbetingede forhold, som bidrager til, at barnet eller den unge opbygger modstandskraft.

Blandt de vigtigste miljøbetingede forhold regnes forældrenes sensitivitet, varme og stimulerende omsorg for barnet og støtte fra det sociale netværk.

Kilde: Kvello, 2016

Du kan læse mere om følgevirkninger og risiko- og beskyttelsesfaktorer på Socialstyrelsens vidensportal:


Kilde: Socialstyrelsen

Artikel om risiko- og beskyttelsesfaktorer

Tegn på mistrivsel hos børn


Det er langt fra alle børn der viser tegn på mistrivsel


Her er nogle af de mest almindelige tegn på mistrivsel hos børn i misbrugsfamilier:


  • Børnene har ofte et lavt selvværd og svært ved at føle, at andre kan lide dem


  • De ønsker ofte ikke at have kammerater eller veninder på besøg


  • De kan have svært ved at deltage i aktiviteter og være med socialt


  • De kan have meget svært ved at modtage kritik fra andre


  • De kan reagere meget mere intenst og sensitivt på følelsesmæssige situationer, end andre børn med forældre der ikke har et misbrug.
  • De kan virke nervøse op til store begivenheder i hjemmet


  • De kan være meget indelukkede og undertrykke og tilsidesætte deres egne behov

Her kan du få hjælp til børn og unge med misbrug i familien

(Link til TUBA)


Her kan du læse om hjælp som pårørende til en misbruger

(Link til Al-Anon - Hjælp og håb for familie og venner)


Her kan du læse mere om hjælp til voksne børn af en alkoholiker

(Link til ACA Danmark - Adualt Children of Alcoholics)

Gratis professionel hjælp og rådgivning

Ring til os døgnet rundt, 100% anonymt


Alkoholmisbrug, stofmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug, pårørende, afvænning

Alkoholbehandling, misbrugsbehandling, hjælp til pårørende, alkoholvaner, antabus.

Sjælland, København, Amager

Vi hjælper hele vejen!

Anders Nebelong, Behandlingsansvarlig København