Main Menu
Hvis man har haft et længere misbrug af enten alkohol, kokain, hash eller andre stoffer, kan der være behov for afrusning.
Det kan i nogle tilfælde være farligt at stoppe fra den ene dag til den anden. Hvis man oplever fysisk eller psykisk ubehag, når man stopper sit misbrug, er det vigtigt, at man med det samme søger professionel hjælp til afrusning.
Hos A Misbrugsbehandling er vi altid klar til at hjælpe med afrusning og behandling af misbrug.
Hjem » Behandlingstider og priser » Alkoholbehandling » Afrusning
En afrusning eller afgiftning, som det også kaldes, er som udgangspunkt en medicinsk behandling.
Her hjælper man gennem abstinensmedicin kroppen og psyken gennem de hårde abstinenser fra enten alkohol, hash, kokain eller stoffer på skånsom og smertefri måde.
At stoppe med alkohol, kokain eller andre stoffer fra den ene dag til den anden kan være meget ubehageligt og i nogle tilfælde meget farligt. I værste fald kan man risikere at dø af abstinenser.
En normal afrusning af kokain eller alkohol vil typisk tage 3-5 dage, men kan i nogle få tilfælde tage længere tid.
For at slippe af med de meget ubehagelige og farlige abstinenser, vil man typisk behandle medicinsk med benzodiazepiner i form af Risolid eller Klopoxid.
Det er beroligende medicin, som lægger en dæmper på de kraftige abstinenser og giver kroppen ro.
NADA-øreakupunktur kan være et rigtig godt supplement til medicinsk afrusning og behandling af alkohol og stoffer. NADA hjælper rigtig godt på abstinenssymptomer og giver en god ro i hele kroppen.
Se hvordan NADA fungerer herunder:
Her er nogle typiske tegn og symptomer på at man kan have behov for professionel afrusning eller abstinensbehandling:
Disse tegn og symptomer kan godt komme, inden alkoholen eller stofferne er ude af kroppen, og de vil typisk udvikle sig inden for de første 6-24 timer efter sidste indtag af alkohol eller stoffer.
Der kan være forskellige tegn og symptomer på misbrug, alt efter hvilket misbrug man har og hvilke stemningsændrende substanser man har brugt.
Man kan derfor med fordel læse mere om alkoholmisbrug og alkoholafvænning, samt kokain misbrug og kokain abstinenser og hash misbrug og hash abstinenser.
Hvis man oplever nogle af disse symptomer, er det vigtigt at få professionel hjælp gennem et misbrugscenter, 1813 eller egen læge. Det kan være meget farligt ikke at bede om hjælp.
Når man får en medicinsk afrusning, er det med henblik på at komme ud af misbruget.
Få hjælp i form af alkoholbehandling, kokainbehandling, hashbehandling eller anden stofbehandling, enten mens man afruses eller lige efter afrusning.
Det er vigtigt at få hjælp til afrusning, hvis man har kraftige abstinenser. Der er intet godt i selv at stoppe, og rigtig mange oplever at falde tilbage i misbruget hurtigt igen, hvis de prøver på egen hånd.
Et misbrug kræver professionel behandling, hvis man vil være sikker på at komme godt ud af det.
Vi kan hjælpe med en smertefri og professionel afrusning af alkohol og stoffer. Ved en medicinsk afrusning skal det altid være en autoriseret læge, der udskriver og står for dosering af abstinensmedicinen.
I vores ambulante behandling er vi vant til at samarbejde med læger, psykiatere eller andre, så afrusning kan også ske i vores ambulante behandlingsforløb.
Vi har mere end 20 års erfaring med behandling af misbrug, pårørende, afrusning og abstinensbehandling, og vi møder altid dig og dine nærmeste med stor empati og i øjenhøjde.
Vi hjælper dig med en skånsom og smertefri afrusning, efterfulgt af en professionel misbrugsbehandling, som giver dig og dine nærmeste de bedste muligheder for et liv uden misbrug.
I vores behandling hjælper vi dig gennem:
Copyright © A Misbrugsbehandling | Alle rettigheder forbeholdes Jensen & Nebelong ApS | CVR: 44131498