Hash afhængighed - Hjælp til at slippe fri fra hashmisbrug
Få professionel hjælp til misbrug eller afhængighed af hash
For meget brug og rygning af hash i lange perioder kan føre til en afhængighed af hash og er et behandlingskrævende problem.
At stoppe et hashmisbrug er ikke nemt, og for mange kan det være ret krævende. At stoppe brug af hash vil for mange kræve professionel hjælp i form af hashafvænning og hashbehandling.
Først og fremmest er det svært at stoppe pga. de abstinenssymptomer, der kommer fra et hashforbrug. Dertil skal lægges et stort arbejde i at få en ny dagligdag.
Hvornår er man afhængig?
Tydelige tegn på afhængighed af hash:
- Manglende kontrol af forbruget
- Klarer ikke at stoppe eller reducere forbruget
- Planlægger i forhold til stofbruget, deltager ikke i eller undgår aktiviteter, hvor der ikke kan ryges eller indtages hash
- Fortsat brug på trods af oplevede negative erfaringer
- Udvikling af øget tolerance og/eller abstinenser
- Abstinenser ved ophør med daglig indtagelse kan spænde fra psykiske symptomer som nervøsitet, nedtrykthed, humørsvingninger og mareridt til rent fysiske symptomer som hedeture, træthed og nattesved
Spørgsmål i forhold til en hash afhængighed, både psykisk og fysisk:
- Overvejer du nogle gange at skære ned eller stoppe dit brug af hash?
- Har du flere gange forsøgt at sige stop/stoppe dit misbrug af hash eller trappe ned?
- Hvordan gik det?
- Var det svært og hvorfor?
- Oplevede du humørsvingninger eller blev du irritabel?
- Oplever du problemer med f.eks. hukommelse, sløvhed og manglende initiativ?
- Skal du ryge mere og mere for at få den virkning, du ønsker?
- Fører dit hashforbrug nogle gange til, at du ikke gør ting, du ønsker at gøre eller burde gøre, for eksempel i forhold til familie, studie, venner eller arbejde?
- Prioriterer du sommetider hash over venner, familie og eller arbejde?
- Fører dit hashforbrug til problemer, som f.eks. angst, ændret søvn eller ændret appetit, hoste?
- Glæder du dig ofte til du har fri eller weekend, for så at kunne ryge hash?
- Kan du normalt ryge mere end dine venner uden at blive ligeså skæv?
- Ryger du hash om morgenen?
- Tænker du ofte på hash?
- Har du nogensinde haft et behov eller en lyst til at dæmpe ovenstående symptomer ved at ryge mere?
Kan du svare ja til få eller flere af disse spørgsmål, så kan det være, at du har et hashmisbrug eller en hash afhængighed. Er det tilfældet, så vil man ofte have behov for behandling eller afvænning.
Du kan også stille disse spørgsmål:
- Hvor længe varer et gram hash?
- Hvor meget ryger du om dagen?
- Hvor mange joints laver du af et gram?
- Hvor mange dage om ugen og om måneden indtager du/ ryger du hash?
Hvad er et hashmisbrug?
Det er svært at sige, hvornår et hashforbrug bliver problematisk. Det handler mindre om, hvor meget man egentlig ryger og meget mere om det har negative konsekvenser for en selv og sine omgivelser.
Er man i tvivl, kan man prøve at stille sig selv følgende spørgsmål:
- Har jeg svært ved at undvære hash i min hverdag?
- Har jeg brug for mere hash for at blive skæv, end da jeg startede med at ryge?
- Har hashrygningen negative konsekvenser for min hverdag (uddannelse, venner/familie, sindstilstand)?
- Får jeg abstinenser (som ofte opleves som søvnproblemer, irritation, rastløshed), hvis jeg ikke ryger en hel dag?
- Bringer hashrygningen mig tættere på mine mål for livet eller længere væk fra dem?
- Har jeg før prøvet at sige stop/stoppe uden at kunne gennemføre det?
- Undgår jeg ting, steder, begivenheder jeg normalt gerne ville deltage i, for så at i stedet kunne ryge hash?
- Har jeg fået kommentarer fra familie og venner om mit hashmisbrug?
Dette er nogle flere spørgsmål, man kan prøve at stille sig selv.
Mere information om hash afhængighed
Risikoen ved at ryge hash knytter sig især til det jævnlige, vedvarende forbrug. Der kan ikke gives ‘genstandsgrænser’ for hash.
Risici ved jævnligt, vedvarende brug af hash er:
- Hash er vanedannende, man kan blive afhængig:
Regelmæssig brug af hash giver en tilvænning, så der skal mere og mere hash til for at få den samme virkning. Regelmæssig brug kan fx være daglig brug i bare en uge, eller en gang om ugen i et par måneder. Hvis man stopper med et jævnligt brug af hash, får man abstinenssymptomer i form af søvnløshed, nattesved, angst, irritation og ulyst. Symptomerne er ikke farlige, men ubehagelige. Symptomerne bliver mindre i løbet af ca. 10 dage, men man kan godt have nogle af disse gener i nogle uger til måneder efter, man er stoppet med hash. - Hash er farligt for lunger og luftveje:
Rygning af hash er mindst lige så farligt for luftvejene som cigaretter – og hvis man ryger begge dele, løber man dobbelt risiko for at få ‘rygerlunger’ og andre luftvejssygdomme. - Hash kan give psykisk sygdom:
En psykose er en alvorlig sindslidelse, hvor ens virkelighedsopfattelse er helt forstyrret. Hash kan give psykotiske reaktioner. Hashbrug kan også fremskynde og forværre langvarige psykoser. Psykotiske reaktioner kræver psykiatrisk behandling. - Hash nedsætter ens funktion – både fysisk og intellektuelt:
Jævnligt brug af hash betyder, at ens hukommelse, koncentration og evne til at løse problemer bliver nedsat. Jævnligt hashbrug nedsætter derfor ens evne til at lære og udvikle sig. Jævnligt hashbrug nedsætter også ens evne til at løse sammensatte opgaver, til at styre maskineri og til at begå sig i trafikken. - Hash hæmmer udvikling – især hos unge:
Unge er særligt sårbare over for den forringelse af indlæringsevnen, der følger med et jævnligt hashbrug. Dels fordi langt de fleste unge er under uddannelse, dels fordi hjerne og centralnervesystem er under udvikling helt op til 20-årsalderen. Det betyder, at unge har større risiko for at udvikle afhængighed end voksne. Både socialt og intellektuelt bliver unge forsinket i deres udvikling ved et jævnligt hashforbrug.
Kilde: Sundhedsstyrelsen – om hash
Hvor mange har et misbrug i Danmark?
Forbruget af illegale stoffer i Danmark er størst blandt unge under 25 år.
Et af de mest populære stoffer er hash:
- 41 procent af de unge mellem 16 og 24 år har prøvet at ryge hash. Knap 20 procent af dem har gjort det inden for det seneste år.
- 7,8 procent af de unge mellem 16 og 24 år har røget hash inden for den seneste måned. Af dem har 30 procent røget hash mindst 10 gange inden for den seneste måned. 58 procent har brugt stoffet 1-3 gange, mens 12 procent har prøvet det 4-9 gange.
- Forbruget af hash blandt unge er steget siden 1990’erne og frem til 2010, hvor der skete et knæk på kurven, inden forbruget igen steg i årene efter.
Kilde: Narkotikasituationen i Danmark 2017, Sundhedsstyrelsen.
Hvad kan man gøre for at komme af med sin afhængighed?
Der er ikke to ens veje ud af et problematisk hashforbrug, hashmisbrug eller hash afhængighed, men mange oplever det hjælpsomt at åbne op og fortælle det til nogle, man holder af.
Ærlighed og åbenhed omkring ens misbrug giver ofte andre mulighed for at støtte op og vil også betyde, at du føler dig mere forpligtet til forandring og til at komme ud af hashmisbruget.
Du kan også forsøge med nogle af følgende muligheder:
- Lav en liste over fordelene og ulemperne ved at stoppe med at ryge. Dette kan gøre dig mere bevidst om, hvad der er vigtigt for dig.
- Prøv at udskyde tidspunktet for, hvornår du ryger næste gang.
- Begræns mængden af den hash, du ryger. Put lidt mindre i jointen eller køb en type, der er mindre stærk.
- Find et andet indhold i hverdagen end rygningen. Det kan være fritidsinteresser, arbejde, uddannelse, frivilligt arbejde, bruge mere tid med familien, tid i naturen eller noget helt tredje.
Hvordan foregår behandling af hashafhængighed?
Vores behandling af hashmisbrug er et ambulant behandlingsforløb der typisk varer 6 til 7 uger. Dette forløb kan dog nogle blive lidt længere, når vi har med et hashmisbrug eller hashafhængighed at gøre.
Hvis behandlingsperioden skal være længere, vil det blive aftalt til forsamtalen. Dette afhænger meget af, hvor stort misbruget af hash er, og hvor længe det har stået på.
Alle behandlinger foregår udenfor normale arbejdstider.
Vi underviser i hashmisbrug og afhængighed, hvilket giver en forståelse og erkendelse af sygdommen afhængighed. Hver dag vil der være nye spændende emner.
Hver dag vil der være nye foredrag om forskellige emner om f.eks, sygdomsbegrebet, vaner og forandring, følelser og mange flere. Der vil være et nyt foredrag hver dag.
Der vil være gruppeterapi hver dag, hvor vi deler erfaringer.
I behandlingsforløbet vil man få personlig terapi og personlige terapeutiske opgaver.
I behandlingsforløbet vil der også personlige terapeutiske samtaler.
Vi tilbyder NADA-akupunktur til alle vores klienter gennem hele forløbet.
Alle bliver tilbudt en familie og pårørende samtale med en af terapeuterne.
Gennem hele behandlingsforløbet vil det være muligt at få hjælp og rådgivning, som pårørende.
Hvad kan man som pårørende gøre for at hjælpe den hashafhængige?
At være pårørende til en misbruger kan være enormt hårdt. Nogle misbrugere udviser manglende initiativ, manglende livsmod, manglende engagement og som fralægger sig ansvar.
Hvis du føler dig magtesløs og oplever, at du ikke hjælpe misbrugeren med at erkende problemet. Eller du som pårørende oplever anden former for frustration, så er du velkommen til at kontakte os.
