Pårørende til hashmisbruger
Få hjælp som pårørende til en med et hashmisbrug
Her får du, som er pårørende til en person med et hashmisbrug, hjælp og rådgivning. Du kan bl.a. lære, hvad man som pårørende til en hash misbruger kan gøre for at beskytte sig selv og hjælpe den, du har nær, til at komme ud af sit hashmisbrug.
Der findes mange tusinde pårørende til hashmisbrugere. Vi har mere end 20 års erfaring med misbrugsbehandling, samt hjælp og rådgivning til pårørende. Vi kan hjælpe dig og den, du har kær, til et liv uden hash og de negative konsekvenser.
Pårørende til en hashmisbruger
Som pårørende til en, der har et hashmisbrug, vil man kunne opleve nedsat eller ligefrem dårlig livskvalitet!
Det er desværre langt fra ualmindeligt at opleve følelser, som:
- Angst
- Tristhed
- Frustration
- Afmagt
- Magtesløshed
- Sorg
- Vrede
- Ensomhed
- Skyld
- Skam
- Stress
- .. og meget mere
Livet som pårørende til en med et misbrug af hash
Livet er svært, når man er pårørende til en hash misbruger. Det er på mange måder som at stå helt magtesløs på sidelinjen og se på.
Rigtig mange pårørende føler sig meget alene, og de tror, at der ikke findes andre som dem. De har et liv præget af frustration, mistillid, bekymringer, angst og magtesløshed.
En familie med misbrug er konstant på overarbejde, og det går ofte hårdt ud over børnene.
Mange pårørende til hash misbrugere holder misbruget hemmeligt over for omverdenen og i et vist omfang også over for familien.
Hvis man ikke selv har stået i samme situation, er det umuligt at sætte sig ind i og forstå, hvordan pårørende til en hashmisbruger har det.
Kendte følelser hos den pårørende
Som pårørende til en, der ryger hash jævnligt, kan man ofte føle og opleve:
Ingen eller manglende tillid
Det bliver ofte enormt dysfunktionelt i misbrugsfamilier – især hvis der også er unge hjemmeboende børn involveret i misbruget.
Svigt, brudte aftaler, skænderier, ting der bliver lovet gang på gang og som aldrig bliver til noget. Det er bare få eksempler på noget af det, man oplever i familien. Tilliden bliver mindre og mindre.
At føle sig medskyldig
Mange pårørende oplever at føle sig medskyldige. De tror ofte, at de er en del af problemet. Men det er hashmisbrugerens valg at ryge. Det er ikke de pårørende, som er ansvarlige for hashmisbruget.
Humørsvingninger
Når vi taler med pårørende hører vi ofte, at de synes, de er blevet en anden udgave af sig selv, en udgave de ikke helt bryder sig om.
Skænderier, diskussioner og uoverensstemmelser er ofte en konsekvens af et familiemedlems hashmisbrug, og det påvirker hele familien. Det kan have store negative konsekvenser for børn senere i livet.
Som pårørende er du også selv i risiko for, at:
- Begynde at drikke eller misbruge (pårørende kan selv begynde at bruge alkohol og eller stoffer til at dulme perioder, hvor det er ekstra svært – det er ikke nødvendigvis det samme stof som misbrugeren)
- Få problemer økonomisk
- Blive udsat for trusler, psykisk vold, og mere
Udvikle depression, angst, PTSD, og andre slemme lidelser - Blive udsat for vold fysisk
- Være i anden fare
Ofte kan hashmisbrugere være meget irritable og let blive vrede. De kan være opfarende, og som pårørende oplever man derfor ofte, at man går på kompromis med egne værdier og holdninger.
Rigtig mange bliver desværre ofte medafhængige og hjælper helt ubevidst misbrugeren til at blive i sit misbrug. Dette kan f.eks. komme ved, at den ene forælder er nervøs for, at hvis misbruget bliver afsløret.
Pårørende har behov for professionel behandling og hjælp
Pårørende glemmer ofte og vil mange gange tilsidesætte deres egne behov, og lever på mange måder et liv som misbrugeren og på ham/hendes præmisser.
Dette uden de selv nødvendigvis har et misbrug af stoffer, medicinsk cannabis, hash eller alkohol. Meget af dette sker ofte helt ubevidst, og det er meget almindeligt at reagere med en sådan adfærd hos pårørende.
Familie- og pårørende behandling er en vigtig del af vores program i A Misbrugsbehandling.
Når man er i en familie eller i et forhold med en hashmisbruger, er man hårdt ramt. Det er enormt frustrerende, samtidig med at det tærer på ens helbred og de ressourcer, man normalt vil have i hverdagen.
Det er helt naturligt, at der vil være brug rådgivning, hjælp og vejledning til at komme ovenpå igen. Samtidig vil der også være et behov for at lære, hvordan man bedre kan håndtere situationen.
Din trivsel og udvikling som pårørende er vigtig for os. Derfor gør vi rigtig meget ud af vores familie- og pårørende behandling, som man får tilbudt, hvis en hashafhængig fra familien er i behandling hos os.
Hør om Niklas historie og hvordan han oplevede misbrugsbehandlingen i vores behandlingscenter.
Typiske tegn og symptomer på et hash misbrug
Ruseffekter
Effekten kommer hurtigt ved hashrygning, med maksimal rusoplevelse efter kun 20-30 minutter.
Ved fortsat indtag kan denne tilstand holdes ved lige længe. Efter 3-6 timer er rusen ovre, og personen vender tilbage til en normaltilstand, men vil typisk være træt og ukoncentreret.
Normale fysiske effekter under indtagelse af hash/cannabis:
- Røde øjne
- Tør mund
- Øget puls
- Øget appetit
Ud over de ønskede effekter af rusen er der nogle almindelige supplerende effekter:
- Træthed og svimmelhed kan forekomme
- Koncentrationsevnen svækkes som regel sammen med reaktionsevnen og ens evne til kritisk vurdering.
- Korttidshukommelsen og tidsopfattelsen forstyrres
- Korttidshukommelsen kan være svækket op til 2 døgn efter rusen
- Akutte depressioner, akutte angstanfald eller forfølgelsesforestillinger kan forekomme
- Virkelighedsopfattelsen kan forstyrres, og der kan udvikles egentlig hash psykose
- Både virkninger og bivirkninger kan ændres og forstærkes ved samtidig brug af andre narkotiske stoffer eller alkohol, blandingsmisbrug.
Forstå afhængigheden
I mange tilfælde vil hashmisbrugeren ikke erkende, at der overhovedet er et overforbrug af hash. De vil mange gange slet ikke erkende, at der er et misbrug og vil i stedet forsøge at nedtone omfanget.
Ofte bliver de pårørende beskyldt for at se ting, der ikke findes, og får af vide, at det på ingen måder er så stort et problem, som der bliver lagt op til.
Misbrugeren vil oftest ikke selv mene, at der er tale om et hashmisbrug. Det er desværre meget normalt. For misbrugeren vil det altid være svært at se og erkende sit eget problem.
Det er som regel altid de pårørende og nære relationer, der opdager det først. Det kan derfor være rigtig svært at motivere ham eller hende, til at få støtte og hjælp.
Vi oplever ofte, at misbrugeren lover sin familie at stoppe eller skrue ned for misbruget. Det er desværre meget ofte tomme løfter, og i langt de fleste tilfælde er der behov for professionel behandling.
Det er en hård og svær beslutning at erkende, at man må lægge hashen fra sig. Helt ubevidst vil hash misbrugeren derfor arbejde imod denne forandring.
Det er altid bedst at få hjælp og vejledning samt planlægge det grundigt, inden man tager den svære samtale. Husk at du altid kan ringe til os.
Gode råd til konfrontationen
Det er vigtigt, at du lytter til dig selv og opsøger hjælp.
Det er umuligt at stå med alene, og det kan være godt at tænke over:
- Hvad kunne du ønske for dig selv?
- Hvor kan du få hjælp?
- Kender du nogen i dit netværk?
- Hvem kan du ringe til?
Herunder har vi lavet nogle forslag til, hvordan du bedst muligt kan konfrontere en misbruger.
Du kan kontakte A Misbrugsbehandling døgnet rundt, inden du eller I konfronterer misbrugeren – uanset om du ønsker deltagelse eller ej.
Det er altid fornuftigt at få råd og vejledning før, og det er vigtigt, at du har sat dig ind i, hvad professionel behandling indebærer. Desto bedre du er forberedt og klædt på til det.
Jo flere pårørende, der deltager i interventionen, desto større vil chancen være for at få misbrugeren i behandling.
Det er vigtigt, at alle deltagere er enige om målet og enige om, hvordan konfrontationen skal foregå. Det er altid bedst, at alle mødes før og taler sammen, inden misbrugeren konfronteres.
Få det gjort og vent ikke på bedre tider.
Konfronter dog som udgangspunkt ikke misbrugeren, når vedkommende er påvirket. Det er ofte bedst at tage snakken tidligt på dagen.
Forbered dig godt på, hvad du vil sige. Du kan med fordel skrive det ned eller have lavet nogle stikord, så du er sikker på, at du får sagt alt det, du ønsker at sige.
Præsenter misbrugeren for helt klare eksempler på episoder, oplevelser og anden adfærd, der gentagne gange er fundet uacceptabelt.
Eksempelvis svigt, løgne, spirituskørsel, svingende humør, ubehagelig opførsel, misvedligeholdte aftaler, svingende præstationer mm.
Forklar hvordan misbruget påvirker dig, børnene og andre i familien. Det er meget vigtigt, at du kommunikerer klart og tydeligt.
Sig f.eks.:
- Jeg bliver enormt bange og ked af det, når du er påvirket, mens du er sammen med børnene
- Jeg bliver rigtig flov og utryg, når du møder beruset op til familie fødselsdage
- Jeg bliver frustreret, vred og ked af det, når du ikke overholder vores aftaler
Fortæl om, hvad du savner, og hvordan du ser jeres fremtid, såfremt misbrugeren går i behandling.
Det er vigtigt, at du ikke går ind i en diskussion med misbrugeren om, hvor meget personen drikker, ryger eller andet, og om personen er afhængig eller ej.
Er det besluttet at stille krav om behandling, er det vigtigt, at der ikke bliver forhandlet om, hvilken behandling der skal vælges.
Det er derfor vigtigt at have undersøgt, hvor og hvornår behandlingen skal foregå – og have en klar aftale med et behandlingscenter herom.
Inden du starter processen, skal du have gjort dig klart, hvilke konsekvenser du er parat til at sætte handling på, hvis alkoholikeren fravælger behandling.
Gratis hjælp til pårørende
Der findes også flere selvhjælpsgrupper, som er rigtig gode og værd at anbefale.
Her kan du få hjælp til børn og unge med misbrug i familien
(Link til TUBA)
Her kan du læse om hjælp som pårørende til en misbruger
(Link til Al-Anon – Hjælp og håb for familie og venner)
Her kan du læse mere om hjælp til voksne børn af en alkoholiker
(Link til ACA Danmark – Adult Children of Alcoholics)
