Abstinensbehandling - Få behandling af abstinenser i dag

Abtinensbehandling og afrusning

Abstinenser som følge af misbrug med enten alkohol, kokain, hash eller andre stemningsændrende substanser, kan være ganske ubehagelige, farlige og i værste fald livstruende.

Hvis man oplever ‘abstinenser, når man stopper brugen af alkohol, kokain eller andre stoffer, er det vigtigt at få professionel hjælp.

Man kan få hjælp til abstinenser gennem medicinsk afrusning og abstinensbehandling.

Som supplement kan NADA-øreakupunktur også hjælpe til at lindre smertefulde abstinenser og give ro på krop og tanker.

Hvad er abstinenser?

Abstinenser er fysiske og psykiske lidelser, der kan komme, som følge af et stof-, kokain-, hash– eller alkoholmisbrug.

Abstinenser opstår, hvis man vælger at holde en pause eller forsøger at være afholdende fra det stof eller de ting, man misbruger.

F.eks. alkohol, kokain eller andre stoffer, men der kan også være abstinenser fra ludomani, overspisning, sexafhængighed og andre afhængigheder.

Abstinens betyder afholdenhed og er altså noget, der opstår, når man stopper med brugen af stoffer eller andre ting, som man er blevet en afhængig af.

Hvad vil det sige at have abstinenser?

At have alkoholabstinenser, kokainabstinenser eller hashabstinenser betyder, at man mærker nogle abstinenssymptomer i større eller mindre grad, når man stopper misbruget og er afholdende.

Hvordan føles abstinenser?

Abstinenser kan være både fysiske og psykiske, og de kan føles meget forskelligt. De kan i nogle tilfælde være af mindre betydning, og i andre tilfælde være ganske smertefulde og ubehagelige.

Det afhænger meget af:

  • Hvor stort et misbrug, der har været
  • Hvor mange år det har stået på
  • Hvor meget man har indtaget/brugt af sit stof hver dag
  • Hvor meget, der er misbrugt i perioden lige op til, man er afholdende.

 

Der vil være forskel på, hvordan abstinenser kan føles, alt efter hvilket misbrug, du har.

Nogle misbrug kommer stort set kun med psykiske abstinenser, og andre misbrug som f.eks. alkohol, kokain og hash kan medføre både fysiske og psykiske abstinenser.

Fysiske abstinenssymptomer kan f.eks. være, rysten, rastløshed, hovedpine, kvalme og opkast, svedeture, hjertebanken. Mere alvorlige symptomer kan være abstinenskramper og delirium.

Psykiske abstinenssymptomer kan f.eks. være søvnbesvær, angst, depression, tristhed, indre uro, paranoia og nervøsitet.

Hvornår får man abstinenser?

Typisk vil abstinenser indtræffe mellem 6-24 timer efter du har drukket, røget eller taget kokain, stoffer sidst.

I nogle tilfælde kan der opstå sen-abstinenser, og det vil typisk være ved misbrug af medicin som f.eks., Benzodiazepiner eller morfin præparater.

Hvorfor får man abstinenser?

Abstinenser er hjernens og kroppens reaktion på, at din alkoholpromille, hash depot eller kokainniveau falder, og du er ved at blive ædru og clean.

Er det farligt at tage en “kold tyrker”?

Ubehandlede abstinenssymptomer (“kold tyrker”) bør ikke finde sted, og det kan være meget farligt og i værste fald med døden til følge.

Hvorfor er abstinensbehandling vigtig?

Abstinenser bør behandles akut og intensivt. Ubehandlede abstinenssymptomer vil øge risikoen for at få endnu større abstinenssymptomer i fremtiden, give kramper og delirium tremens.

Ubehandlede abstinenser vil ofte føre til, at misbrugeren igen falder tilbage i misbruget.

Hvordan behandler man abstinenser?

Behandling af abstinenssymptomer vil altid være en sundhedsfaglig opgave, og medicin til behandling af abstinenssymptomer skal udskrives af en autoriseret læge.

Klienter skal vurderes af en sygeplejerske eller læge.

Til abstinensbehandling af de meget ubehagelige og til tider farlige fysiske abstinenser vil man typisk behandle medicinsk med benzodiazepiner i form af Risolid eller Klopoxid.

Det er en beroligende medicin, som lægger en dæmper på de kraftige abstinenser og giver kroppen ro.

En abstinensbehandling vil typisk tage 3-7 dage, hvor man allerede trapper ned i medicin fra dag 2 af.

Hvor mange dage i alt afhænger af, hvor kraftige abstinenser, der er tale om. Man vil typisk lave en abstinensscore flere gange dagligt.

Langt de fleste fysiske abstinenser vil være væk efter 5 dage og nogle hurtigere end det.

De psykiske abstinenser kræver ofte en længere intensiv behandling i form af enten ambulant behandling eller døgnbehandling.

 

NADA akupunktur til behandling af abstinenser

NADA-øreakupunktur kan være et rigtig godt supplement til alkoholafvænning, afrusning og abstinensbehandling.

Det er meget vigtigt, at man efter endt afrusning eller abstinensbehandling får professionel hjælp til at komme godt ud af sit misbrug.

Hjælp i form af kognitiv adfærdsterapi, undervisning, foredrag, forandringsopgaver, gruppeterapi og andet.

Det vil også have en stor positiv effekt at involvere familie eller andre pårørende i form af familiesamtaler og familiebehandling.

Misbrugsbehandling I Alkoholmisbrug I Hash misbrug I Kokain misbrug I Ambulant misbrugsbehandling

Hvordan får man hjælp til abstinensbehandling?

Hvis man oplever almindelige abstinenssymptomer som hjertebanken, svedeture, rysten og søvnproblemer, skal man kontakte egen læge eller vagtlæge på 1813.

Ved kramper eller akut forværring, ring altid 112.

Abstinenser er et symptom på stort misbrug og afhængighed af alkohol, kokain, hash, medicin eller andre stoffer.

Hvis du oplever abstinenser, når du ændrer dine misbrugsvaner, kan det være et tegn på, at du har brug for professionel misbrugsbehandling for at genvinde kontrol over dit liv og dit misbrug.

I vores misbrugscenter er vi altid klar med rådgivning på 9340 4567 til, hvordan du kan få hjælp.

Kontakt os anonymt i dag