Hvornår er man alkoholiker? Symptomer og konsekvenser
Hvornår har man et alkoholproblem?
Hvordan ved man, om man drikker for meget alkohol, eller hvornår man er alkoholiker? Det kan være rigtig svært at vide, hvornår man har et alkoholproblem, alkohol abstinenser og hvornår det er behandlingskrævende.
Et behandlingskrævende alkoholproblem handler ikke så meget om mængden af alkohol.
Det handler mere om, hvilke alvorlige sociale konsekvenser et skadeligt forbrug af alkohol har med sig – både for en selv, ens omgivelser og familie.
Hvad er en alkoholiker?
Når vi hos A Misbrugsbehandling taler om at være alkoholiker eller om alkoholisme, har det intet at gøre med boligforhold, titel, status, økonomi parforhold, uddannelse mm.
Langt de fleste alkoholikere er “ganske almindelige mennesker” med arbejde, familie, venner, bolig og et – udadtil – velfungerende liv.
Det, som et alkoholproblem og psykisk afhængighed, er den adfærd og de tanker, følelser og konsekvenser, ens drikkeri eller alkoholmisbrug medfører.
Som alkoholiker har man en sygdom, der gør, at man fortsætter drikkeriet trods disse negative konsekvenser. Der er som ofte behov for professionel hjælp i form af alkoholbehandling.
Jeg er ikke alkoholiker!
“Jeg har ikke noget alkoholproblem.”
“Jeg passer jo mit arbejde, og drikker kun, når jeg har fri.”
“Jeg nyder alkohol og drikker ikke for meget.”
“Jeg kan sagtens sige stop/stoppe, når det passer mig.”
“Jeg er ikke alkoholiseret som de andre, du ser på bænken.”
Hvornår er man alkoholiker?
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har lavet diagnosesamlingen ICD-10 med 10 diagnostiske kriterier for at være alkoholiker.
Et stort forbrug af alkohol er ikke defineret, men et stort alkoholforbrug er jf. Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, sat til 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd.
ICD-10 F10.1:
Fysisk eller psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)
Skaden er klart påviselig
Varighed på mindst en måned eller gentagne gange inden for 1 år
Opfylder ikke kriterierne i F10.2 til F10.9 (abstinenser, delirium, psykose mv.)
Er jeg alkoholiker?
Mindst 3 af følgende 6 diagnostiske kriterier skal være opfyldt, sammenhængende i mindst én måned eller gentagne gange inden for de seneste 12 måneder.
ICD-10 F10.2:
Trang til at drikke: Et stærkt ønske om at indtage alkohol og/eller stoffer.
Kontroltab: En svækket evne til at styre indtagelse af alkohol og/eller stoffer.
Abstinenser: Udvikling af abstinenser, når indtaget af alkohol og/eller stoffer stoppes.
Toleransudvikling: Behov for at indtage større mængder alkohol og/eller stoffer.
Alkohol får en dominerende rolle: Tilsidesætter andre glæder og interesser.
Fortsat brug: Drikker alkohol og/eller tager stoffer på trods af erkendt skadevirkning.
Symptomer på, hvornår man er alkoholiker
Udover ovenstående symptomer, kan der også være andre tegn, du bør være opmærksom på, hvis du indtager alkohol på daglig- eller ugentlig basis:
Indtager alkohol alene: At bruge alkohol som en slags medicinsk behandling mod angst, stress, søvnløshed og følelser.
Adfærdsændring: De fleste alkoholikere oplever at blive konfronteret med, at de skifter personlighed, når de drikker alkohol.
Skjuler dit alkoholforbrug: En alkoholiker begynder at skjule sit indtag af alkohol ved at gemme flasker og drikke i det skjulte.
Blackouts: For en alkoholiker kan det være meget almindeligt at få alkohol blackouts, der gør, at man ikke kan huske, hvad man har sagt og gjort.
Svigt og brudte løfter: Når man bliver konfronteret med sit alkoholforbrug, så lover man at sætte alkoholforbruget ned eller stoppe helt, uden at være i stand til at gøre det.
Psykisk og fysisk trang til alkohol: Når man får en stærk trang til at drikke i situationer, hvor man normalt ikke ville drikke. Uro og rystende hænder, er et tegn på alkoholisme.
Hvornår skal man nedsætte sit alkoholforbrug?
Intet alkoholforbrug er risikofrit uden helbredsmæssige konsekvenser til følge.
De nyeste anbefalinger om alkoholhol, er:
Er du 18 år eller over? Højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.
Er du under 18 år? Lad være med at drikke alkohol.
Er du gravid? Lad være med at drikke alkohol.
Ammer du? Vær forsigtig med at drikke alkohol.
Meget ofte vil det være fornuftigt for mange mennesker at nedsætte sit alkoholforbrug, lige så snart man begynder at tænke over, hvor meget man drikker.
Når ens familie, nære relationer eller omgangskreds begynder at være bekymret for ens drikkeri, er der som regel altid noget om snakken!
Langt de fleste med et almindeligt “sundt” forhold til alkohol bruger næsten ingen tid på at tænke på alkohol, hvornår, hvor meget osv. Det har ikke den store betydning for dem, om der er alkohol involveret eller ej.
Er alkoholisme arveligt?
Der er forsket meget i alkoholisme og alkoholafhængighed. Det handler naturligvis på ingen måder om manglende handlekraft eller viljestyrke! Så hvorfor kan vi ikke bare stoppe med at drikke og indtage?
Når sygdommen alkoholisme er aktiv, er det en kombination af en psykisk besættelse og en adfærdsmæssig forstyrrelse.
Herunder finder du et udpluk af forklaringsmodeller for, hvorfor man bliver afhængig af alkohol:
Arv: Genforskning tyder på, at sygdommen kan være arvelig, og at visse personer, kan være mere disponeret ift. udviklet alkoholafhængighed. En genetisk prædisposition kan betyde, at du har op til 4 gange så stor sandsynlighed for at udvikle alkoholisme. Så helt uretfærdigt kan du altså have et større anlæg for at blive afhængig af alkohol.
Den sociale arv: Som børn lærer vi af vores omgivelser. Vi tager vores erfaringer med ind i ungdoms- og voksenlivet. Vi kan “arve” vores forældres alkoholforbrug ved at kopiere deres alkoholvaner. Forskning har vist, at et højt alkoholforbrug hos forældre er forbundet med tidligere alkoholdebut og et større alkoholforbrug hos deres børn i ungdomsårene.
Vores alkoholvaner bliver påvirket af, hvem vi omgås, og hvilken rolle alkohol spiller. Nogle drikker sjældent eller aldrig, fordi de dyrker elitesport. Andre føler sig presset af venner til at drikke mere, end de selv ønsker.
Vores omgivelser kan virke beskyttende eller belastende for udviklingen af alkoholproblemer. Det gælder, uanset om vi er født med gener, som gør os sårbare for alkohol.
Diskussionen om arv og miljø
Forskere er i dag enige om, at alkoholproblemer og afhængighed både skyldes genetisk arv og socialt miljø.
Cirka 50 % af alkoholafhængighed skyldes genetik, ifølge forskere.
Alkoholskader
Alkohol er et opløsningsmiddel; en slags gift, som påvirker både krop, psyke og omgivelser – både på den korte og lange bane. Ca. 3.000 danskere dør hvert år med alkoholskader.
Det kan have store konsekvenser at drikke mere, end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Du udsætter din krop og psyke for en alvorlig belastning.
Et intenst alkoholforbrug kan medføre akutte bivirkninger, som ofte kun varer kort tid. Derimod kan indtag af alkohol over en længere periode medføre kroniske virkninger og konsekvenser, både psykisk og fysisk.
Sygdomme og lidelser, der over længere tid kan udvikle sig til skrumpelever og forskellige kræftsygdomme, angst, depression og mange flere. Det kan skade hjernen og nervesystemet.
Alkohol skader din krop
- Demens og hjerneblødning
- Depression og angst
- Kræft i mund og hals
- Brystkræft
- Svag hjerte-muskel
- Fosterskader
- Fedtlever
- Skrumpelever
- Kræft i leveren
- Nedsat potens og fertilitet
- Betændelse bugspytkirtel
- Forhøjet blodtryk
Mere information
Se gevinster ved at stoppe eller skære ned på alkoholforbruget
(link til netdoktor.dk)
