Sådan motiverer du en kokainmisbruger

Motivation til behandling af misbrug - Hvordan motiverer du en kokainmisbruger?

Få hjælp som pårørende til den motiverende samtale med en kokainmisbruger eller afhængig.

Når en misbruger bliver konfronteret med sit misbrug, vil personen som oftest gå i forsvarsposition og benægte eller forsvare omfanget af misbruget.

Det kan være rigtig svært og frustrerende at være pårørende til en misbruger og hele tiden føle, at man bliver skubbet mere og mere væk, hver gang man prøver at hjælpe.

Sådan vil en misbruger af kokain ofte reagere

En kokainmisbruger vil ofte gå i forsvar og benægte omfanget af misbrugets alvor, når man konfronterer personen. Det er derfor vigtigt at være godt forberedt, inden samtalen tages.

En misbruger vil næsten altid benægte, at brugen af kokain er så stor, som der bliver sagt eller lagt op til. Mange gange ved at sige, at den pårørende overdriver, eller sige “det er jo altså ikke så slemt”.

 

Misbrugeren vil ofte love mange forskellige ting for at undgå behandling, såsom:

  • At holde en lang pause
  • Holde pauser fra de venner, de bruger med eller går i byen med
  • At holde op med brugen af kokain i en lang periode
  • At sige stop/stoppe helt med at sniffe eller bruge kokain
  • Og andre “gode” forslag for ikke at komme i behandling
  • Dette vil altid være tomme løfter og vil sjældent holde særlig længe, hvis det overhovedet holder!

 

Andre kan reagere ved at blive aggressive, svare igen og starte skænderier, når de bliver konfronteret med deres kokain misbrug. I bund og grund er det hele en forsvarsmekanisme.

Som aktiv misbruger af kokain er hjernen ofte så påvirket, opsat på og koncentreret om at få den næste rus og bane kokain. 

Derfor vil de fleste pårørende opleve, at det er yderst vanskeligt – mange vil mene umuligt – at få motiveret en misbruger af kokain til at få hjælp eller rådgivning og komme i behandling.

Men mange har held med at få misbrugeren til at tage en samtale med os hos A Misbrugsbehandling, så længe det er helt uforpligtende!

Sådan konfronterer du bedst en kokainmisbruger

Du kan kontakte A Misbrugsbehandling døgnet rundt, inden du eller I konfronterer misbrugeren – uanset om du ønsker deltagelse eller ej.

Det er altid fornuftigt at få råd og vejledning før, og det er vigtigt, at du har sat dig ind i, hvad professionel behandling indebærer.

Desto bedre du er forberedt og klædt på til det, desto større er chancen for succes.

Jo flere pårørende, der deltager i interventionen, desto større vil chancen være for at få misbrugeren i behandling. 

Det er vigtigt, at alle deltagere er enige om målet og enige om, hvordan konfrontationen skal foregå.

Det er altid bedst, at alle mødes før og taler sammen, inden misbrugeren konfronteres. Du kan få hjælp til dette hos A Misbrug sammen med en professionel rådgiver.

Få det gjort hurtigt. Gå ikke og vent på bedre tider, de kommer meget sjældent.

Et misbrug bliver som udgangspunkt altid værre og værre.

Konfronter dog ikke som udgangspunkt kokainmisbrugeren, når vedkommende er påvirket. Derfor er morgenen det bedste tidspunkt for mange at tage snakken.

Forbered dig godt på, hvad du vil sige. Du kan med fordel skrive det ned eller have lavet nogle stikord, så du er sikker på, at du får sagt alt det, du ønsker at sige.

Præsenter misbrugeren for helt klare eksempler på episoder, oplevelser og anden adfærd, der gentagne gange er fundet uacceptabelt.

Eksempelvis svigt, løgne, spirituskørsel, svingende humør, ubehagelig opførsel, misvedligeholdte aftaler, svingende præstationer mm.

Forklar hvordan misbruget påvirker dig, børnene og andre i familien. Det er meget vigtigt, at du kommunikerer klart og tydeligt.

Sig f.eks.:

  • Jeg bliver enormt bange og ked af det, når du er påvirket, mens du er sammen med børnene
  • Jeg bliver rigtig flov og utryg, når du møder beruset op til familie fødselsdage
  • Jeg bliver frustreret, vred og ked af det, når du ikke overholder vores aftaler.

Fortæl om hvad du savner og hvordan du ser jeres fremtid, såfremt kokainmisbrugeren får hjælp og går i behandling.

Det er vigtigt, at du ikke går ind i en diskussion med misbrugeren om, hvor meget personen tager stoffer, drikker, ryger eller andet, og om personen er afhængig eller ej.

Bliv på din egen banehalvdel og fortæl, hvordan du gerne vil have det.

Er det besluttet at stille krav om behandling, er det vigtigt, at der ikke bliver forhandlet om, hvilken behandling der skal vælges.

Det er derfor vigtigt at have undersøgt, hvor og hvornår behandlingen skal foregå – og have en klar aftale med et behandlingscenter herom.

Inden du starter processen, skal du have gjort dig klart, hvilke konsekvenser du er parat til at sætte handling på, hvis alkoholikeren fravælger behandling.

Et misbrug af kokain påvirker hele familien

Et kokainmisbrug er ikke et personligt problem! Det vil påvirke hele ens familien, venner, arbejde og andre nære relationer. Mange gange påvirker det de pårørende meget mere end misbrugeren selv.

Især for børn kan det få store negative konsekvenser både her og nu og resten af livet. Derfor har familien også ret til at gribe ind og forlange, at misbrugeren skal få hjælp!

Kontakt os anonymt i dag